Galapagos
Galápagosøerne er af vulkansk oprindelse. Området er stadig aktivt, og udbrud forekommer regelmæssigt. Gamle, overgroede kratere ses flere steder som her på San Cristobal.
Galapagos
Af /Minden/Ritzau Scanpix.

Galápagosøerne er en øgruppe i Stillehavet. De ligger på ækvator ca. 1.000 km vest for Sydamerika og består af 15 større samt et stort antal mindre øer. Til sammen har de et areal på 7990 km2. Indbyggertallet ligger på 25.100 (2010), men kun små områder på fire af de største øer er beboede; resten er fredet som nationalpark.

Faktaboks

Også kendt som

Archipiélago de Colón

Øgruppen blev opdaget i 1535, og der er ingen spor af forhistorisk beboelse. 1832 anlagde Ecuador den første koloni på øerne; i dag er de en ecuadoriansk provins. Hovedbyen er Puerto Baquerizo på San Cristóbal.

Indtil 1950'erne levede de få hundrede indbyggere af landbrug og fiskeri; senere er turisme blevet det vigtigste erhverv med over 50.000 besøgende om året.

Øerne er mellem 0,7 og 4,5 millioner år gamle. De består typisk af store vulkaner med Volcán Wolf på 1.707 m som øernes højeste punkt. Vulkanerne krones af et krater eller en caldera (et sammensunket krater). Udbrud er hyppige, og store områder er dækket af mægtige lavaformationer uden plantevækst.

Naturforhold

På den lille ø Plaza Sur farves den sukkulente busk Sesuvium edmonstonei rød i tørtiden. Hist og her ses tornede figenkaktus, Opuntia echios var. echios.

.

Elefantskildpadder (Chelonoidis niger) på Santa Cruz.

.

Klimaet er tropisk, men relativt køligt og tørt pga. den kolde Peruanske Strøm. Nær kysten findes en åben, tornet tørskov. Højere oppe på vulkanernes sider, hvor der falder mere regn, vokser en stedsegrøn skov, rig på epifytter (planter, der vokser på andre uden at snylte på dem).

Øerne har aldrig været forbundet med noget kontinent, og der findes næppe nogen anden større øgruppe i verden, som på én gang er så isoleret, huser så mange særegne dyr og planter og er så lidt påvirket af mennesker.

Galápagosøernes dyre- og planteliv kendetegnes af en høj grad af endemisme, dvs. af arter som kun findes her. Således er 95 procent af krybdyrarterne og 49 procent af de landlevende fuglearter endemiske. Dyrelivet omfatter bl.a. de store elefantskildpadder, hav- og landleguaner og galapagosfinker. Blandt blomsterplanterne er 51 procent endemiske, heriblandt kaktustræer og solsikketræer.

Inden koloniseringen blev Galápagosøerne gennem flere hundrede år hjemsøgt af pirater og siden af hvalfangere, som her forsynede sig med frisk proviant. Man har anslået, at over 100.000 kæmpeskildpadder blev fjernet fra øerne, og to af de oprindelig eksisterende 15 underarter uddøde.

Darwin og Galápagosøerne

Charles Darwin besøgte Galápagosøerne i 1835 under sin berømte jordomsejling med H.M.S. Beagle, og det blev afgørende for hans teori om arternes oprindelse. Darwin bemærkede her, at nærtstående arter eller former havde tilpasset sig forskellige miljøer, så arterne, trods forskelle i udseende og levevis, måtte antages at have udviklet sig fra en fælles stamform.

Trusler og beskyttelse

Galápagosøerne er optaget på UNESCO's Verdensarvsliste over naturområder af enestående, global værdi. Bevaring af naturen varetages af Ecuador i samarbejde med The Charles Darwin Foundation. Turismen reguleres nøje, og det er nødvendigt at bekæmpe indførte, forvildede husdyr (geder, svin) og planter (fx brombær), som har spredt sig ud i nationalparken og truer de oprindelige arters overlevelse.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer (2)

skrev Anders Kjems Petersen

Der står et enkelt sted i artiklen Galápagosøerne med accent, mens det ellers er uden.

svarede Thomas Bille

Tak for de skarpe øjne. På dansk benyttes stednavnet både med og uden accent. Jeg har dog tilføjet accent, da det er den form, som generelt benyttes for stednavne på lex.dk.

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig