• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ecuador

Oprindelig forfatter ELau Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/7347/=ud_a_281044.mp3?revision=3

Ecuador, republik i Sydamerika; navnet kommer af landets beliggenhed på ækvator. Efter sydamerikanske forhold er Ecuador et lille land, men naturmæssigt er det et af de mest varierede i verden.

Her findes både tropisk regnskov, tempererede bjergskrænter og gletscherdækkede toppe. Hertil kommer det enestående naturreservat Galápagosøerne 1000 km ude i Stillehavet. Den overvejende og tillige fattigste del af befolkningen er indianere og mestizer. På trods af oliefund og en vis industriel udvikling i kølvandet heraf er landet fortsat et af de fattigste i Sydamerika.

Ecuador (Landefakta)
25632576.601.png 25657829.601.png
Dansk navn Ecuador
Lokalt navn Ecuador
Engelsk navn Ecuador
Uafhængighed 1830
Areal 272.000 km2
Indbyggertal (2007) 13.500.000
Hovedstad Quito
Sprog spansk (off.), quechua og ca. 10 andre indianske sprog
Befolkning mestizer 60%, indianere 25%, hvide (især af spansk opr.) 12%, sorte 3%
Religion katolikker 95%, andre 5%
Møntenhed U.S. dollar (USD)
Møntkode ECS
Nationalitetsmærke til biler EC
Nationalitetsmærke til fly HC
Internetdomænenavn .ec
BNP pr. indb. (2007) 1534 $
Middellevetid (2007) mænd 72 år, kvinder 78 år
Indeks for levevilkår (HDI, 2007) 0,765
Indeks for levevilkår (position) 83

Nationalflag

Flaget har været i brug siden 1860, men farverne kendes allerede fra landets oprør mod Spanien 1806-09. Læs mere om Ecuadors nationalflag.

Geografi

Andesbjergene deler landet i tre naturgeografiske regioner. Højlandet, Sierraen, består af to parallelle bjergkæder med en højslette imellem. Læs mere om Ecuadors geografi.

Annonce

Sprog

Det officielle sprog i Ecuador er spansk. Derudover tales der quechua, i Ecuador benævnt quichua, af ca. 2,5 mio. Læs mere om Ecuadors sprog.

Religion

Langt den overvejende del af befolkningen hører til den romersk-katolske kirke; ca. 1% er protestanter, ikke mindst gennem mission fra USA. Læs mere om Ecuadors religion.

Forfatning

Republikkens nuværende forfatning er fra 1998. Den udøvende magt ligger hos en præsident, der tillige med en vicepræsident vælges ved direkte valg for en fireårsperiode. Læs mere om Ecuadors forfatning.

Økonomi

Ecuador påbegyndte som et af de sidste lande i Latinamerika en åbning og liberalisering af økonomien, da den nyvalgte konservative præsident og ... Læs mere om Ecuadors økonomi.

Ecuador.

Ecuador.

Sociale forhold

Ecuador er et race- og klassedelt samfund, hvor indianere og sorte udgør størstedelen af de 70% af befolkningen, som lever under fattigdomsgrænsen – en stigning på 5% fra midten af 1990'erne. Læs mere om Ecuadors sociale forhold.

Sundhedsforhold

Middellevetiden er steget fra 53 år i 1960 til 76,5 år i 2006. Læs mere om Ecuadors sundhedsforhold.

Uddannelse

I Ecuador er uddannelsen præget af landets specielle regionale og etniske sammensætning. Læs mere om Ecuadors uddannelsesforhold.

Vulkanen Cotopaxi, Ecuador. Foto fra 2006.

Vulkanen Cotopaxi, Ecuador. Foto fra 2006.

Massemedier

Massemedierne i Ecuador kontrolleres stort set af syv familier og finansgrupper. Læs mere om Ecuadors massemedier.

Arkitektur og billedkunst

Siden Quitos grundlæggelse i 1534 som kolonial hovedstad har byen båret præg af europæiske bygmestre og kunstnere. Læs mere om Ecuadors arkitektur og billedkunst.

Historie

Arkæologiske fund tyder på, at Ecuador har været beboet i mindst 9000 år, og Sydamerikas ældste keramik fra 3200-1800 f.Kr. er fundet her. Læs mere om Ecuadors historie.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Lauridsen: Ecuador i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. august 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=68049