Ambato, by i det centrale Ecuador; 329.900 indb. (2010). Den ligger centralt placeret på jernbanen Guayaquil-Quito og ved Pan-American Highway i en af de trugformede dale, der er karakteristiske for Ecuadors højland. Det store mandagsmarked, der breder sig ud over midtbyen, kan tiltrække op til 20.000 indianere fra et meget stort opland.