Santa Clara, by i det centrale Cuba; 219.700 indb. (2011). Byen er berømt for den historiske sejr i 1958, da Ernesto "Che" Guevara og andre oprørere besejrede Fulgencio Batistas militær. Skudhuller i byens facader vidner om slaget, og på byens store revolutionsplads står en statue af Guevara. I 1997 blev de jordiske rester af Guevara overført fra Bolivia til Cuba og placeret i et mausoleum i Santa Clara.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.