Puerto Rico

Med lidt over 340 indbyggere pr. km² er Puerto Rico tætbefolket. Næsten en tredjedel er bosat inden for San Juans metropolområde, resten hovedsagelig i Ponce, Mayagüez, Arecibo og andre havnebyer. Hovedparten af befolkningen er efterkommere af kolonitidens spanske indvandrere; ca. 20% er sorte og af blandet afrikansk-europæisk herkomst. I takt med en øget velstand og længere levealder er både fødselsraten og befolkningsvæksten blevet halveret i løbet af de seneste ca. 30 år. Den årlige vækstrate er nu under 1%, og middellevetiden 80 år for kvinder og 72 år for mænd. Pga. en stor udvandring efter 2. Verdenskrig lever der i dag omkring 2 mio. puertoricanere i USA. Siden 1960'erne er strømmen dog mindsket, og især andengenerations-puertoricanere, som er født og opvokset i New York (lokalt: nuyoricans), er vendt tilbage i stigende tal.

Hvor Puerto Rico indtil første halvdel af 1900-t. var domineret af smålandbrug og plantagedrift (sukkerrør, kaffe, tobak m.m.), har industrien siden 1950'erne fået langt større betydning; den bidrager med 63% af BNP og beskæftiger ca. ¹/₄ af arbejdsstyrken (1995). Den resterende beskæftigelse findes hovedsagelig inden for handel (især detailhandel) og i den offentlige og private service, herunder en hurtigt voksende turisme med over 4 mio. besøgende om året.

Grundlaget for industrivæksten, der igangsattes af udviklingsprogrammet Operation Bootstrap i 1948, har været en billig arbejdskraft og en veludbygget infrastruktur (veje, havne, energiforsyning m.m.) i kombination med skattefordele, beskyttelsestold og andre favorable vilkår for især amerikanske virksomheder. De fleste store fabrikker er således filialer af amerikanske selskaber, hvis produktion især er rettet mod hjemmemarkedet (ca. ⁹/₁₀ af eksporten går til USA). Til de vigtigste brancher hører elektronik, lægemidler, sports- og fritidsbeklædning, fødevarer og kemisk industri, herunder plastvareindustri. Siden midten af 1990'erne er investeringsraten imidlertid faldet. Eksportindustrien har mistet ca. 36.000 arbejdspladser og arbejdsløsheden er steget til op mod 20%. Blandt årsagerne er en voksende konkurrence fra især mexicanske lavtlønsindustrier, som følge af vedtagelsen af NAFTA (1992), og at USA i 1996 vedtog at begrænse amerikanske virksomheders skattefordele i landet.

Den centrale del af øen er bjergrig med det højeste punkt Cerro de Punta (1338 m) i Cordillera Central. Kystsletterne, der udgør de vigtigste landbrugsområder, præges i forskellig grad af floderosion og -aflejringer og af undergrundens beskaffenhed; fx danner kalkstenslagene mod NV et typisk karstlandskab, hvis underjordiske floder og huler kan ses i Rio Camuy Cave Park. Kysten veksler mellem sandstrande og lavtliggende sumpområder, som er dækket af mangrove i bl.a. Aguirre Forest mod syd. Bortset fra den sydlige del af øen, der ligger i regnlæ for den nedbørsrige nordøstpassat, var Puerto Rico dækket af regnskov indtil skovrydningen i 1800-t. Af det nuværende skovareal på ca. 15% udgør den oprindelige skov kun en mindre del, heraf hovedparten i naturreservaterne El Yunque Tropical Rain Forest øst for San Juan og Guánica Forest vest for Ponce. Til øen hører rent administrativt tillige mod øst øerne Vieques (da. Krabbeøen) og Culebra, der begge har færgeforbindelse med byen Fajardo på Puerto Rico og flyforbindelse til San Juan. Klimaet er tropisk med en årlig middeltemperatur på 26 °C. Nedbøren varierer mellem ca. 900 mm på sydsiden og 2000 mm på nordsiden, enkelte steder dog op til 5000 mm i årsgennemsnit. Ligesom det øvrige Caribien rammes Puerto Rico jævnlig af jordskælv og tropiske orkaner juni-november.