Grenadinerne, gruppe af ca. 600 småøer og skær i Caribien, beliggende mellem Grenada og Saint Vincent; i alt 78 km2, ca. 15.000 indb. Den nordlige del af øgruppen (bl.a. Bequia) hører til landet Saint Vincent og Grenadinerne, og de sydlige øer til Grenada, heriblandt den største, Carriacou. Mange småøer er privatejede, og flere rummer eksklusive turistanlæg.

Begge områder udgiver egne frimærker, dog mere af hensyn til indtægter fra det internationale samlermarked end for at dække lokale postale behov.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig