Bermuda - Britiske koloni med lokalt selvstyre

Faktaboks

Indbyggertal: 64.000 (nationalt estimat, 2022)
Areal: 54 km²

European Map Graphics.

Colourbox.

Licens: Begrænset anvendelse

Bermuda, britisk koloni med lokalt selvstyre, bestående af 150 koraløer i Atlanterhavet 1200 km sydøst for New York; 53 km², 64.200 indb. (2010), hovedby Hamilton. 20 af øerne er beboet, og de fleste af disse er forbundet med vejbroer og dæmninger.

På trods af sin afsides beliggenhed har Bermuda udviklet sig til et af verdens mest velhavende samfund; gennemsnitsindkomsten på 84.381 dollar pr. indb. (2013) er blandt de højeste i verden.

Øerne ligger nær nordøstpassatens bane fra Sydeuropa til USA, og britisk militær tilstedeværelse sikrede tidligt kolonien faste indkomster; Bermuda har fortsat britiske og amerikanske militærbaser. Større betydning har dog den massive tilstrømning af især amerikanske turister, ca. ½ mio. om året. Den store turismesektor gør økonomien meget følsom over for konjunkturerne i USA. Bermuda er et eksklusivt turistmål; med et behageligt klima, et smukt, frodigt landskab og alle former for vandsport ved lyserøde og hvide strande af koralsand.

Øernes koralrev hviler på en undersøisk vulkan, der rejser sig 5000 m over havbunden, og det er fjernere fra ækvator end noget andet koralrev. Høje havtemperaturer skyldes Golfstrømmen. Der er ingen egentlige vandløb i den kalkrige, porøse jordbund, og vandforsyning er baseret på regnvand; derfor er flade tage med afløb til vandtanke en karakteristisk del af arkitekturen.

Bermuda er et af centrene for såkaldte offshore-forretninger, hvor bl.a. en lang række forsikringsselskaber og rederier udnytter landets liberale lovgivning.

Historie

Øerne blev opdaget i begyndelsen af 1500-t. af den spanske søfarer Juan Bermudez, men var ubeboede, indtil en gruppe engelske udvandrere strandede der i 1609. Fra 1612 blev øerne koloniseret i tilknytning til Virginia, der var under den engelske krone. I 1615 blev de underlagt det til formålet oprettede selskab Somers Island Company. Selskabet iværksatte en bosættelse med engelske indvandrere og afrikanske slaver.

Senere blev portugisisk arbejdskraft indført fra Madeira og Azorerne. Det første parlament i Commonwealth uden for De Britiske Øer blev oprettet på Bermuda i 1620, og fra 1684 blev øerne administreret som en engelsk kronkoloni. I 1797 oprettede briterne en permanent militærforlægning, og som i resten af Det Britiske Imperium blev slaveriet afskaffet i 1834.

Under Den Amerikanske Borgerkrig (1861-65) var øerne pga. deres beliggenhed udgangspunkt for forsøg på at bryde flådeblokaden mod Sydstaterne. I forbudstiden i USA (1920-33) smugledes spiritus fra Bermuda til USA. I 1941 indgik USA en aftale med Storbritannien om leje af en flåde- og flybase (øernes eneste lufthavn) i 99 år.

Den britiske garnison blev trukket bort fra Bermuda i 1957; i 1968 fik øerne en ny forfatning, der indebar indførelsen af et vist selvstyre. I 1970'erne blev sociale og politiske uroligheder fulgt op af forslag om fuld selvstændighed. De sociale uligheder er senere mindsket, og frygt for politisk og økonomisk ustabilitet i forbindelse med en løsrivelse fra Storbritannien og de evt. følger, dette ville have for øernes velfærd, har hidtil lagt en dæmper på selvstændighedsbestræbelserne.

I 1995 nedlagde USA sin flybase på St. George's Island, og samme år viste en folkeafstemning et klart flertal for at bevare tilknytningen til Storbritannien.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.