Bequia, ø i Caribien, en af Grenadinerne i landet Saint Vincent og Grenadinerne, 14 km syd for St. Vincent; 18 km2, ca. 5000 indb. I 1800-t. benyttede hvalfangere fra New England øen som base, og traditionen holdt sig længe på den lille ø Petit Nevis mod syd, hvorfra den sidste hval blev fanget i 1992. Bequia har bådebyggeri, og øens økonomi er baseret på en voksende yacht-turisme.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.