Jamaica - historie

Jamaica – historie, Da Columbus i 1494 ankom til Jamaica, erklærede han øen for spansk besiddelse og navngav den Santiago. Øen var da beboet af arawakindianere. I 1655 erobrede briterne Jamaica, som derefter forblev en del af Det Britiske Imperium i 300 år.

Øen udviklede sig i løbet af 1600-t. til et af hovedområderne for sørøveri i Caribien. I 1672 blev The Royal African Company etableret, sørøverne blev sat ud, og en storstilet import af afrikanske slaver begyndte. Jamaica blev hurtigt et af de største centre for slavehandel i verden, og øen omdannedes til et plantagesamfund med en slavebaseret sukkerproduktion.

Frankrig og Spanien forsøgte flere gange at erobre Jamaica; det sidste forsøg fandt sted i 1806. Frem til slaveriets ophævelse ved udgangen af 1833 førte bortløbne slaver, såkaldte maroons, flere langvarige krige mod briterne, og i 1865 fandt et større oprør sted. Efter flere oprør i 1930'erne dannedes fagforeninger og politiske partier, og kravet om selvstændighed voksede.

1958-62 indgik øen i West Indies Federation med henblik på etableringen af en fælles stat sammen med andre britiske områder, men 6.8.1962 blev Jamaica alene en uafhængig stat inden for Commonwealth med Alexander Bustamante (1884-1977) fra Jamaica Labour Party (JLP) som premierminister. I 1972 vandt People's National Party (PNP) valget, hvorefter Michael Manley blev premierminister. PNP er socialdemokratisk med en klar borgerlig drejning, og Michael Manley lovede større folkelig deltagelse i det politiske liv og indførelse af et socialistisk demokrati.

I 1980 overtog JLP igen magten, og Edward Seaga (f. 1930) blev regeringsleder. Han brød med Cuba og knyttede tætte relationer til Reagan-administrationen i USA. Jamaica blev et nøgleland for USA i Caribien og fik massiv økonomisk støtte fra Den Internationale Valutafond, USAID og Verdensbanken.

Jamaica spillede en ledende rolle ved invasionen af Grenada i 1983 og deltog med det største caribiske troppekontingent. Landet fik i samme periode en voksende rolle for kokainsmuglingen mellem Syd- og Nordamerika, og i tilknytning hertil voksede kriminaliteten. I 1989 genvandt Manley magten, og året efter blev de diplomatiske forbindelser til Cuba genetableret.