Guantánamo, hovedstad i provinsen af samme navn på Cubas østlige del; 210.400 indb. (2011). Byen ligger i en frugtbar bjergregion, og industrien er præget af sukkerraffinaderier, kafferisterier og anden fødevareforarbejdning.

Syd for byen ligger Guantánamo Bay, som siden 1903 har rummet en stor amerikansk flådebase, hvis strategiske betydning voksede efter åbningen af Panamakanalen i 1914. Siden revolutionen i 1959 har Cuba krævet basen nedlagt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig