Da spanierne i begyndelsen af 1500-t. anløb Barbados, var øen formodentlig beboet af arawakindianere; efter kort tid var disse imidlertid udryddet eller deporteret. I 1624 blev Barbados britisk og koloniseret bl.a. af kriminelle eller dissidenter, der var tvunget i eksil pga. religiøs eller politisk overbevisning. 1627-52 var Barbados privatejet, og befolkningen voksede hastigt. Indbyggerne stod i nær forbindelse med de engelske bosættelser i Virginia og New England. Produktionen på øen blev omkring 1640 omlagt fra tobak til sukker, og de første slaver fra Vestafrika ankom, mens antallet af europæere efterfølgende faldt drastisk. Øen blev rammen om det første sukkerboom i Caribien, men snart overtog Jamaica rollen som den vigtigste britiske koloni i regionen. Inden slaveriet i 1834 blev ophævet, fandt flere større oprør sted (1696, 1702 og 1816). Barbados har ikke oplevet de omskiftelige tilhørsforhold, som ellers prægede dele af Caribien i kolonitiden. Øen lå isoleret fra andre øer og i modvind i forhold til den herskende vindretning. Den blev aldrig forsynet med forter som mange af de øvrige og forblev britisk koloni i hele perioden frem til uafhængigheden i november 1966.

I 1937 var der igen optøjer, hvorefter der blev iværksat reformer til gavn for den sorte del af befolkningen. 1958-62 var Barbados medlem af West Indies Federation, hvorefter øen vendte tilbage til internt selvstyre.

Barbados spillede en vigtig rolle i etableringen af det caribiske fællesmarked, CARICOM. I 1983 var premierministeren, Tom Adams, en central figur i den amerikansk ledede invasion af naboøen Grenada. Dette medførte, at de traditionelt tætte relationer til Storbritannien blev kølnet.

Ved valget i 1994 blev det socialdemokratiske Barbados Labour Party (BLP) sejrherre, og premierministerposten overgik til Owen Arthur (1949-2020). Partiet førte en succesrig økonomisk politik, der førte til vækst, og ved det efterfølgende valg i 1997 vandt BLP en jordskredssejr, idet det sikrede sig ca. 2/3 af stemmerne. Regeringen har med held søgt at tiltrække udenlandske investeringer og har gennemført privatisering af offentlige virksomheder. I 2008 vandt oppositionen i Democratic Labour Party (DLP) valget, og partiets leder, David Thompson, blev ny regeringsleder. Han døde i 2010 og afløstes af Freundel Stuart. Det lykkedes DLP at fastholde magten ved valget i 2013.

Barbados blev hårdt ramt af finanskrisen i 2008. Turismen og aktiviteten i finanssektoren faldt, og landets gæld steg kraftigt.

Læs mere om Barbados.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig