Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Trinidad og Tobago - historie

Oprindelige forfattere MeHa og Pasc Seneste forfatter Redaktionen

Øerne var beboet af arawakere og caribere, da Columbus nåede dem i 1498; først hundrede år senere indledtes en egentlig kolonisering af Trinidad, og på Tobago slog de første kolonister sig ikke ned før 1632. Begge kolonier udviklede sig kun meget langsomt før 1700-t. Trinidad var under spansk kontrol indtil den britiske erobring i 1797. Tobago overgik til briterne i 1763, men inden 1814 var den flere gange på franske hænder. Trinidad og Tobago blev forenet som britisk kronkoloni i 1889. Den indianske befolkning uddøde, og fra 1700-t. indførtes afrikanske slaver til plantagedrift (tobak, kakao, sukker). Efter slaveriets endelige ophævelse i 1838 importerede man indtil 1917 i stedet et stort antal kontraktarbejdere, især indiske.

De første faglige og politiske bevægelser blev dannet i 1930'erne; de følgende årtiers selvstændighedsbestræbelser tog for alvor fart efter dannelsen af People's National Movement (PNM) i 1955: Efter at øerne 1958-62 var indgået i West Indies Federation, kunne partiets grundlægger, historikeren, Eric Williams, i 1962 erklære Trinidad og Tobago for en uafhængig stat inden for Commonwealth. Han var premierminister indtil sin død i 1981. Økonomiske og etniske problemer førte i 1970 til uro og stærke protester, delvis støttet af hæren og vendt mod regeringen, men fra 1973 gav et olieboom økonomien nyt liv. Trinidad og Tobago blev i 1976 en republik med den hidtidige generalguvernør Ellis Clarke som præsident. Tobago fik begrænset autonomi i 1980.

Premierministre
1962-81Eric Williams
1981-86George Chambers
1986-91Raymond Robinson
1991-95Patrick Manning
1995-2001Basdeo Panday
2001-10Patrick Manning
2010-2015Kamla Persad-Bissessar
2015-Keith Rowley

I 1984 dannedes National Alliance for Reconstruction (NAR), en koalition af partier med basis i alle etniske grupper under ledelse af Raymond Robinson (1926-2014). Som første reelle alternativ til PNM i 30 år vandt partiet valget i 1986, og Robinson blev premierminister. NAR, der efterhånden mistede sin opbakning, overlevede i 1990 et blodigt kupforsøg, gennemført af militante sorte muslimer, inden partiet året efter tabte valget til PNM, og historikeren Patrick Manning (f. 1946) blev premierminister. United National Congress (UNC), et parti baseret på den indiske befolkning, vandt valget i 1995, og Basdeo Panday (f. 1933) afløste Manning som premierminister. I 2001 overtog denne dog atter posten.

Annonce

Den politiske situation i landet er præget af spændinger mellem regeringen og oppositionen, der gensidigt anklager hinanden for bl.a. korruption; i 2006 blev Panday dømt til to års fængsel for skattesvig begået i hans tid som premierminister. Overordnet har begge partier stået for liberalisering og støttet, at landets valuta blev frigjort fra den tidligere fastkurs-politik. Landet har nydt godt af stigende energipriser siden 2002.

Ved valget i 2010 tabte Manning og PNM til en alliance, People's Partnership, hvorpå Kamla Persad-Bissessar (f. 1952) blev landets første kvindelige premierminister. Persad-Bissessar tabte valget i 2015 til PNM's nye leder, Keith Rowley (f. 1949).

Læs mere om Trinidad og Tobago.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Susanne Pascal: Trinidad og Tobago - historie i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=174316