Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Saint Kitts og Nevis

Oprindelige forfattere CFP, MSkjo, Pasc og PNie Seneste forfatter Redaktionen

Saint Kitts og Nevis, tidl. Saint Christopher og Nevis, selvstændig østat i den nordlige del af De Små Antiller i Caribien. De to øers økonomi er overvejende baseret på turisme. Landet er medlem af Organisation of Eastern Caribbean States og har Eastern Caribbean dollar som valuta.

Saint Kitts og Nevis (Landefakta)
25633163.601.png25658420.601.png
Dansk navnSaint Kitts og Nevis
Lokalt navnFederation of Saint Kitts and Nevis
Engelsk navnSaint Kitts and Nevis
Uafhængighed1983
Areal269 km2
Indbyggertal (2011)50.300
HovedstadBasseterre
Sprogengelsk (off.), kreol-engelsk
Befolkningafrocaribiere 95%, hvide, blandede og andre 5%
Religionanglikanere 25%, metodister 25%, pinsekristne 8%, brødremenigheden 8%, andre protestanter 19%, katolikker 7%, andre 8%
MøntenhedEast Caribbean dollar
MøntkodeXCD
Internetdomænenavn-
BNP pr. indb. (2011)12.728 $
Middellevetid (2005)mænd 68 år, kvinder 72 år
Indeks for levevilkår (HDI, 2007)0,745
Indeks for levevilkår (position)72

Nationalflag

Flaget blev officielt indført ved uafhængigheden i 1983. Ifølge den officielle udlægning af flagets symbolik står den grønne farve for landets frugtbarhed, den gule for solskinnet, den røde for kampen for frihed, og den sorte for den afrikanske arv; stjernerne står for håb og frihed.

Geografi

De to øer er begge bjergrige og en del af den samme vulkanske bjergkæde. Den mindre Nevis er formet som et næsten cirkulært bjerg, 985 m højt, og ligger adskilt fra den større Saint Kitts (Mount Liamuiga, 1156 m) af et 3 km bredt sund, The Narrows.

Annonce

Det tropiske klima er præget af en næsten konstant nordøstpassat med få temperaturvariationer. Hovedparten af nedbøren falder fra maj til november. I september 1998 blev øerne hårdt ramt af orkanen George, som efterlod mere end halvdelen af indbyggerne hjemløse.

En tredjedel af arealet er opdyrket, men en stor del af fødevareforsyningen importeres. Tidligere tiders afhængighed af sukkerproduktion er nu afløst af turisme, nogen letindustri og offshore banking.

Befolkningen er helt overvejende efterkommere af afrikanere, der som slaver blev indført til at arbejde på sukkerplantagerne. Engelsk er officielt sprog. Nevis har en ret selvstændig stilling i føderationen med bl.a. eget parlament.

For at mindske fødevareimporten og afhængigheden af en kriseramt sukkerindustri vedtog regeringen i 2000 at fremme produktionen af mælk og basisafgrøder som yams, batat og grøntsager. Samtidig har man nedsat selskabsbeskatningen og forbedret faciliteterne for krydstogtskibe i håb om at tiltrække mere industri og flere turister. Brimstone Hill Fortress National Park med et britisk militæranlæg fra 1600- og 1700-t. kom i 1999 på UNESCO's Verdensarvliste som et markant og værdifuldt vidnesbyrd om den europæiske ekspansion og brugen af afrikanere som slavearbejdskraft.

Historie

Da Christoffer Columbus anløb Saint Kitts i 1493, var øen beboet af caribere. I 1623 grundlagde engelske kolonister Englands første koloni i Caribien, og øen blev et vigtigt udgangspunkt for den videre kolonisering. I 1628 bosatte de første englændere sig på Nevis, og i de efterfølgende 150 år rivaliserede briterne, franskmændene og spanierne om magten over øerne; ved Parisfreden i 1783 stadfæstedes de som britiske.

1958-62 var øerne en del af West Indies Federation. I 1967 opnåede de sammen med Anguilla status som associeret stat med internt selvstyre; Anguilla blev formelt udskilt fra føderationen i 1980. På trods af stor modstand fra Nevis fik øerne status som uafhængig stat inden for Commonwealth i 1983.

Der vedblev at være modstand mod fællesskabet, og i 1998 blev der på Nevis afholdt afstemning om løsrivelse, hvor over halvdelen, men ikke de nødvendige to tredjedele stemte for uafhængighed. Kennedy Simmonds (f. 1936) fra People's Action Movement var landets første premierminister. St. Kitts and Nevis Labour Party vandt valget i 1995, og partiets leder Denzil Douglas (f. 1953) tiltrådte i 2010 sin fjerde embedsperiode.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Christian Fogd Pedersen, Mogens Skjoldager, Susanne Pascal, Per Nielsen: Saint Kitts og Nevis i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=154503