Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jamaica - historie

Oprindelige forfattere Pasc og Skad Seneste forfatter HaAn

Jamaica. Vanskeligheden ved at skaffe lokal eller engelsk arbejdskraft var i kolonitiden aktuel såvel på Jamaica som i andre amerikanske kolonier. Jamaicas befolkning består derfor overvejende af efterkommere af afrikanere, som europæerne købte ved Afrikas kyster for at bringe dem til De Caribiske Øer som slaver. Forud for slaveriets ophævelse ved udgangen af 1833 annonceredes mennesker ofte til salg i avisen på linje med andre varer. Her en annonce fra Jamaica Royal Gazette, 7.10.1826.

Jamaica. Vanskeligheden ved at skaffe lokal eller engelsk arbejdskraft var i kolonitiden aktuel såvel på Jamaica som i andre amerikanske kolonier. Jamaicas befolkning består derfor overvejende af efterkommere af afrikanere, som europæerne købte ved Afrikas kyster for at bringe dem til De Caribiske Øer som slaver. Forud for slaveriets ophævelse ved udgangen af 1833 annonceredes mennesker ofte til salg i avisen på linje med andre varer. Her en annonce fra Jamaica Royal Gazette, 7.10.1826.

Da Columbus i 1494 ankom til Jamaica, erklærede han øen for spansk besiddelse og navngav den Santiago. Øen var da beboet af arawakindianere. I 1655 erobrede briterne Jamaica, som derefter forblev en del af Det Britiske Imperium i 300 år.

Øen udviklede sig i løbet af 1600-t. til et af hovedområderne for sørøveri i Caribien. I 1672 blev The Royal African Company etableret, sørøverne blev sat ud, og en storstilet import af afrikanske slaver begyndte. Jamaica blev hurtigt et af de største centre for slavehandel i verden, og øen omdannedes til et plantagesamfund med en slavebaseret sukkerproduktion.

Frankrig og Spanien forsøgte flere gange at erobre Jamaica; det sidste forsøg fandt sted i 1806. Frem til slaveriets ophævelse ved udgangen af 1833 førte bortløbne slaver, såkaldte maroons, flere langvarige krige mod briterne, og i 1865 fandt et større oprør sted. Efter flere oprør i 1930'erne dannedes fagforeninger og politiske partier, og kravet om selvstændighed voksede.

Annonce

1958-62 indgik øen i West Indies Federation med henblik på etableringen af en fælles stat sammen med andre britiske områder, men 6.8.1962 blev Jamaica alene en uafhængig stat inden for Commonwealth med Alexander Bustamante (1884-1977) fra Jamaica Labour Party (JLP) som premierminister. I 1972 vandt People's National Party (PNP) valget, hvorefter Michael Manley blev premierminister. PNP er socialdemokratisk med en klar borgerlig drejning, og Michael Manley lovede større folkelig deltagelse i det politiske liv og indførelse af et socialistisk demokrati.

I 1980 overtog JLP igen magten, og Edward Seaga (f. 1930) blev regeringsleder. Han brød med Cuba og knyttede tætte relationer til Reagan-administrationen i USA. Jamaica blev et nøgleland for USA i Caribien og fik massiv økonomisk støtte fra Den Internationale Valutafond, USAID og Verdensbanken.

Jamaica spillede en ledende rolle ved invasionen af Grenada i 1983 og deltog med det største caribiske troppekontingent. Landet fik i samme periode en voksende rolle for kokainsmuglingen mellem Syd- og Nordamerika, og i tilknytning hertil voksede kriminaliteten. I 1989 genvandt Manley magten, og året efter blev de diplomatiske forbindelser til Cuba genetableret.

Premierministre
1962-67Alexander Bustamante
1967Donald Sangster
1967-72Hugh Lawson Shearer
1972-80Michael Manley
1980-89Edward Seaga
1989-92Michael Manley
1992-2006Percival J. Patterson
2006-07Portia Simpson-Miller
2007-11Bruce Golding
2011-12Andrew Holness
2012-Portia Simpson-Miller

Under en stabil og demokratisk overflade plagedes Jamaica i 1990'erne af voldelige bander og et ekstremt højt drabstal, der truede landets vigtige turistbranche. Ud af 1138 drab i 2001 havde politiet 145 på samvittigheden. Halvdelen af mordene blev begået af stridende narkobander med nære bånd til landets to store partier; politiet opklarede kun en mindre del af drabssagerne.

1992 overgik premierministerposten pga. Manleys sygdom til P.J. Patterson (f. 1935) fra PNP, der også vandt valgene i 1993, 1997 og 2002. Hans parti, PNP, har med en indsats for at privatisere og tiltrække investeringer haft held til at nedbringe inflationen, men i mindre udstrækning den ønskede vækst i landet.

En kronisk arbejdsløshed på over 15 % og udbredt fattigdom er med til at fastholde spændingerne. Positivt er det dog, at Jamaica ifølge UNESCO var bedst blandt 89 ulande til at bekæmpe analfabetismen; i 1999 udgjorde andelen af analfabeter kun 13,6 %.

I 2006 overtog Portia Simpson-Miller (f. 1945) fra Peoples National Party som den første kvinde premierministerposten, men allerede i 2007 måtte hun overlade den med en kneben margin til Bruce Golding (f. 1947) fra JLP.

Jamaica har store problemer med kriminalitet, især narkotikarelateret kriminalitet, og landet har en af verdens højeste mordrater. I 2010 blev der foretaget en aktion for at arrestere en bandeleder, Christopher "Dudus" Coke (f. 1969). Aktionen førte imidlertid til omfattende uroligheder i Kingston, hvorunder mere end 70 mennesker omkom. Den politiske konsekvens blev, at Golding trådte tilbage i 2011, og senere samme år blev Portia Simpson-Miller atter premierminister. Hun har siden 2012 været fortaler for at Jamaica skal bryde båndene til Storbritannien og blive en republik.

Læs mere om Jamaica.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Susanne Pascal, Arne Skadhede: Jamaica - historie i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=100588