Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jamaica - geografi

Oprindelige forfattere JLSoer og LVang Seneste forfatter Redaktionen

Jamaica. Sukkerrør.

Jamaica. Sukkerrør.

Jamaica har et afvekslende landskab. Et lavlandsområde omkranser øens centrale bjergland Blue Mountains, hvis højeste top er 2256 m. Størstedelen af overfladen er et forrevet kalkstensplateau i 300-1000 m højde. Erosion har flere steder dannet karstlandskaber med indsynkningsdale, doliner. I dalbunden er der ofte aflejret frugtbare rødjorde, der bl.a. indeholder bauxit.

Jamaica har tropisk klima, dog subtropisk og tempereret i bjergene. Om foråret giver passaten store regnmængder på de nordøstvendte bjergskråninger, over 5000 mm om året, mens lavlandet i syd ligger delvis i regnlæ (Kingston 810 mm). Der er således regnskov i nord og savanne i syd. Fra august hjemsøges øen ofte af ødelæggende orkaner; i 1988 hærgede orkanen Gilbert, og det tog tre år, før landbruget igen var i stand til at producere til eksport i samme omfang som tidligere. Oversvømmelser i bl.a. 1993 har medført store problemer for sukker- og bananhøsten.

Befolkningen

Befolkningen er etnisk ret homogen. 75% er efterkommere af de indførte afrikanere fra kolonitiden. 17% er mulatter, og resten er af europæisk og asiatisk baggrund. Bosætningen er koncentreret til kystsletterne og i bjergdalene, mens øens indre, ufrugtbare dele er næsten ubefolkede. Jamaica havde i 1960'erne en meget stor befolkningstilvækst på næsten 3% om året. Udbuddet af arbejdspladser kunne ikke følge med, og der har været stor arbejdsløshed siden 1970'erne og 1980'erne. Mange er emigreret til Storbritannien og USA. Selvom befolkningsvæksten er faldet til under 2%, er situationen ikke forbedret. Det skyldes dels, at USA har indført indvandringsrestriktioner, dels at vandringerne fra land til by er øget. Især i og omkring hovedstaden Kingston har boligmangel skabt yderligere pres på de i forvejen tætbefolkede slumkvarterer.

Annonce

Et særligt element i den jamaicanske kultur er rastafaribevægelsen. Slave- og kolonitidens mangel på nationalitetsfølelse førte til dannelsen af denne afronationalistiske og religiøse bevægelse, som især har tilslutning blandt de sorte og især blandt mændene i slumkvartererne. Rastafarierne er let genkendelige med deres afrikansk inspirerede beklædning og lange slangekrøller; hash og reggae er vigtige ingredienser i kulturen, som dyrker de afrikanske rødder. Således har man guddommeliggjort den nu afdøde etiopiske kejser Haile Selassie som symbol på afrikansk selvværd. Rastafarikulturen kan findes i flere eksiljamaicanske samfund, bl.a. i London, mens reggaemusikken har erobret en stor del af verden.

Økonomi og erhverv

Jamaica er verdens tredjestørste producent af bauxit (efter Australien og Guinea). Udvindingen begyndte i 1952 og varetages af amerikanske og et canadisk selskab. Fra 1978 ejer Jamaica 51% af aktierne i selskaberne. Tidligere blev den rå bauxit eksporteret, men industrien sigter nu mod fremstilling af mellemproduktet alumina i landet. Flere raffinaderier er blevet udbygget og moderniseret for at øge udbyttet, men lave verdensmarkedspriser har begrænset den økonomiske vækst. Mangelen på billige energikilder betyder, at det ikke er rentabelt at raffinere alumina til rent aluminium på Jamaica. Bauxit og alumina udgjorde i 1993 halvdelen af landets eksport.

Landbruget spiller en væsentlig rolle og beskæftiger 20% af befolkningen. Kun 25% af arealet er opdyrket. Som i regionens øvrige lande er jordfordelingen skæv; de store sukker- og bananplantager udgør hovedparten af det dyrkede areal. Sukkerrør dyrkes også af småbønder og er langt den vigtigste afgrøde. Størstedelen eksporteres, enten som råsukker eller som rom. Den anden vigtige eksportafgrøde, bananer, avles især på den fugtige nordøstkyst. Produktionen er svingende, bl.a. pga. plantesygdomme og tilbagevendende oversvømmelser. Til hjemmemarkedet dyrkes desuden majs, kartofler, citrus, tobak og kokosnødder. Samlet kan produktionen langtfra dække landets fødevarebehov, og 20% af importen er fødevarer.

Industrien er under opbygning og støttes af staten, men er præget af udenlandsk kapital. Vigtigst er aluminiums-, sukker- og tekstilindustri.

I løbet af 1990'erne blev turisme den vigtigste kilde til valutaindtjening med omfattende hotelbyggerier på nordkysten. Her er bl.a. Montego Bay et kendt turistcenter med brede sandstrande og alle former for vandsport. Overførsler fra jamaicanere bosat i bl.a. USA yder også et betydeligt bidrag til betalingsbalancen og er med til at afbøde fattigdommen for mange familier.

Jamaica har fra slutningen af 1990'erne befundet sig i en økonomisk krise med politiske spændinger og en voksende polarisering mellem rig og fattig. I forsøg på at tiltrække udenlandske investeringer er man begyndt at privatisere den offentlige sektor, herunder elforsyningen, der i 2001 blev overtaget af det amerikanske selskab Mirant Corporation.

Læs videre om sprog på Jamaica eller læs om Jamaica generelt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Judy Lyster Sørensen, Leif Vangdrup: Jamaica - geografi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=100580