• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hollandske Antiller

Oprindelige forfattere MSkjo og Pasc Seneste forfatter Redaktionen

Hollandske Antiller, Nederlandske Antiller, De Nederlandse Antillen, fem øer i Caribien, som 1954-2010 udgjorde en del af Holland med udstrakt hjemmestyre; i alt 960 km2, 283.900 indb. (2009). De to største øer, Curaçao (med hovedstaden Willemstad) og Bonaire, ligger ud for Venezuelas kyst, mens tre langt mindre øer, Saba, Sint Eustatius og Sint Maarten, ligger 800 km mod nordøst, øst for Puerto Rico. Sint Maarten udgør den sydlige del af den i øvrigt franske ø Saint-Martin. Alle øerne har tropisk og de to sydlige et meget tørt klima. Kun 8% af arealet er opdyrket, og øerne er langtfra selvforsynende med fødevarer.

På grund af usikre politiske forhold i Sydamerika anlagde Shell fra 1930'erne raffinaderier og lagerfaciliteter på Hollandske Antiller til at håndtere råolie fra Venezuela, og oliebranchen var helt dominerende på øerne frem til 1980'erne, da Shell solgte sine interesser.

Olieraffinering og afledte virksomheder (reparation af skibe) foregår fortsat, men i stærkt reduceret omfang. I stedet er turisme blevet en vigtig indtægtskilde, især på Curaçao og Sint Maarten. Letindustri er af stigende betydning, specielt omkring Willemstad. Økonomien er dog stærkt afhængig af overførsler fra Holland til denne sidste rest af det engang store hollandske kolonirige.

Annonce

Historie

Da øerne blev opdaget af spanierne i 1490'erne, var de beboet af arawaker og caribierindianere, som undtagen på Aruba hurtigt blev udslettet. I 1634 erobrede hollænderne Curaçao, og i samme periode fik de kontrol med de øvrige øer. Under Napoleonskrigene var Curaçao og Bonaire kortvarigt underlagt britisk herredømme. Flere af øerne fungerede i 1700- og 1800-t. som centre for slavehandel.

I 1954 fik Hollandske Antiller selvstyre, og i 1970'erne blev uafhængighedsforhandlinger indledt; Aruba, som tidligere var en del af området, trådte ud i 1986, men den oprindelige plan om fuldstændig selvstændighed, berammet til 1996, blev siden forladt. De øvrige øer bekræftede ved en afstemning i 1993 tilhørsforholdet til Holland som en samlet enhed, men efter fortsatte uenigheder øerne imellem stemte de imidlertid 2000-05 hver især om deres fremtidige indbyrdes administrative forhold og relationen til Holland. Resultatet blev, at de Hollandske Antillers parlament 9.10.2010 ophævede sig selv og selvstyret, hvilket ratificeredes af parlamentet i Haag dagen efter.

Med ikrafttræden fra 10.10.2010 fik Curaçao og Sint Maarten herefter status som selvstændigt konstituerede lande inden for det nederlandske kongerige (Holland) i lighed med Aruba, mens Bonaire, Sint Eustatius og Saba forblev knyttet til Holland som særlige kommuner.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mogens Skjoldager, Susanne Pascal: Hollandske Antiller i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=92460