Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Haiti - geografi

Oprindelige forfattere HSig og PNie Seneste forfatter Redaktionen

En stor del af Haiti udgøres af to halvøer hhv. nord og syd for Gonâvebugten; hovedstaden Port-au-Prince ligger i bunden af denne. Overalt er landskabet bjergrigt; tre kæder med vest-østlig orientering fortsætter ind i nabolandet, Den Dominikanske Republik. Lavland findes især ved nordkysten og ved udmundingen af floden Artibonite. Klimaet er tropisk og fugtigt, men modereres af svale havvinde og i højderne.

Orkaner rammer jævnligt landet i den varmeste tid fra august. I 2004 omkom over 3000 mennesker som følge af orkanen Jeannes. Tørkeperioder kan resultere i omfattende skader i landbruget, og landet har flere gange i historien oplevet egentlig hungersnød; Haiti er fortsat en hyppig modtager af international fødevarehjælp.

I januar 2010 blev Haiti ramt af et kraftigt jordskælv med epicenter tæt på Port-au-Prince, der blev målt til 7,0 på Richterskalaen, kostede over 220.000 mennesker livet og gjorde 1,5 mio. hjemløse.

Annonce

Befolkning og erhverv

Haiti er tætbefolket, og indbyggertallet vokser med over 2 % om året på trods af en betydelig udvandring; mange haitianere er illegale indvandrere i USA og Den Dominikanske Republik.

Langt størstedelen af befolkningen er af ren afrikansk herkomst, mens 5 % er mulatter; hvide udgør et meget lille mindretal. Den oprindelige indianske befolkning på Hispaniola gik til grunde i 1600-t. efter spaniernes ankomst.

I 1900-t. kom mulatterne til at udgøre den politisk og økonomisk dominerende elite, og der er iøjnefaldende sociale forskelle mellem den sorte befolkning og den blandede og hvide befolkning.

Ulandshjælp, bl.a. fra USA, er en vigtig post i den haitianske økonomi; landet regnes blandt verdens 25 mindst udviklede. Den vedvarende politiske uro siden slaveriets dage er kun en del af forklaringen; en anden er en langvarig og meget omfattende nedslidning af naturgrundlaget.

Det tidligere skovdækkede land er nu stort set skovløst, og erosion i det bjergrige terræn med stor nedbør er et voldsomt problem. Skovfældningen er dels sket for at inddrage agerland til den voksende befolkning, dels for at skaffe brænde i et land uden væsentlige energiråstoffer.

Landbrug dækker halvdelen af arealet, og over 70 % af befolkningen bor på landet. De vigtigste afgrøder er majs, ris, bananer og søde kartofler; til eksport dyrkes kaffe, sukkerrør, sisal og kakao.

Industrisektoren er præget af udenlandsk (amerikansk) skattebegunstiget letindustri, der bl.a. fremstiller elektronik, beklædning, baseballbolde og andre produkter, der kan udnytte billig, ufaglært arbejdskraft. En stor del eksporteres, men importen af især brændsler, fødevarer og forbrugsgoder overstiger langt eksporten, og Haiti har meget store gældsproblemer.

Hjemsendelser fra de 11/2 mio. haitianere, som arbejder i udlandet, udgør et vigtigt bidrag til betalingsbalancen, og efter et tilbageslag i forbindelse med de politisk urolige forhold siden 1980'erne er turismen i svag stigning.

Alle former for infrastruktur er kun svagt udviklet. Landet har ingen jernbaner og kun 600 km veje i rimelig stand. UNESCO har i 1982 sat kejserpaladset Sans Souci, der ligger i den nordlige del af landet, på listen over verdens kulturarv. Anlægget blev opført kort efter landets uafhængighed som bolig og fæstning for Henri Christophe, der i 1811 udråbte sig selv til kejser Henri 1. af Haiti.

Læs mere om Haiti.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Halldór Sigurdsson, Per Nielsen: Haiti - geografi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=88021