Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Cruz Bay

Oprindelig forfatter PNie Seneste forfatter Redaktionen

Cruz Bay, hovedbyen på Saint John (dansk: Sankt Jan) i Caribien; 2743 indb. (2000). Efter at de danske myndigheder på Sankt Thomas havde taget naboøen Sankt Jan i besiddelse i 1718 opbyggedes et plantagesamfund med Cruz Bay som havn for øens vestlige del og siden som hovedby for hele øen. På et lille næs foran byen opførtes i 1825 et ting- og arresthus, der få år senere udvidedes til at omfatte øens samlede administration under landfogedens myndighed. I 1917 foregik den officielle overdragelse af Sankt Jan fra de danske til de amerikanske myndigheder på dette sted, nu omtalt som The Battery.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Per Nielsen: Cruz Bay i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=59813