São Paulo (delstat)

Langs med Atlanterhavet ligger en smal, oprindelig skovklædt kystslette. Endnu er en del af skoven bevaret, især op ad skråningerne på den 800-900 m høje bjergkæde Serra do Mar langs kysten. Vest for bjergkæden ligger et højlandsplateau med frugtbare dale omgivet af lave bjerge.

Området var ved europæernes ankomst i vidt omfang dækket af atlantisk regnskov. Siden 1800-tallet er stort set alle de oprindelige skovområder ryddet, og der er nu kun enkelte spredte og til dels fredede områder tilbage.

Den atlantiske regnskov blev ryddet for at gøre plads til landbrug, da kaffedyrkningen ekspanderede fra området omkring Rio de Janeiro i slutningen af 1800-tallet. På grund af tilbagevendende frost i det subtropiske klima samt udpining af jorden i de tidligere kaffeområder er megen kaffeproduktion flyttet til andre stater som Minas Gerais og Espírito Santo.

Delstatens tilbageværende landbrug er overvejende moderne og alsidigt og leverer 20% af Brasiliens produktion. Her dyrkes bl.a. appelsiner, sukker, majs, ris, bomuld og grøntsager. Delstaten er domineret af det store byområde omkring hovedstaden São Paulo; andre vigtige byer er Santos med landets vigtigste havn, universitetsbyen Campinas og byerne i de rige landbrugsområder.

Før europæernes ankomst til det nuværende São Paulo, var området beboet af spredte grupper af Brasiliens oprindelige befolkning. Den europæiske kolonisation af São Paulo var besværlig pga. den utilgængelige Serra do Mar-kæde, og området var langt op i 1800-tallet en af landets mere tilbagestående provinser.

De portugisiske kolonisatorer drev fattige selvforsyningslandbrug, og i deres søgen efter mineraler og indianerslaver organiserede de ekspeditioner, de berygtede bandeiras, som udforskede kontinentets indre og udførte folkemord på indianske nationer i det sydlige Brasilien, i Paraguay og i det nordlige Argentina. Det var imidlertid først i slutningen af 1800-tallet at hele delstaten var koloniseret, hvilket skete på bekostning den oprindelige befolkning, som stort set blev udryddet.

Områdets økonomiske grundlag ændrede sig radikalt, da der i 1867 blev anlagt en jernbane fra Santos over São Paulo til byen Jundiaí. Den forbedrede infrastruktur gav mulighed for at eksportere kaffe til Europa og Nordamerika, og delstaten blev den største producent af kaffe i verden. Med vækst i kaffedyrkningen i 1800-tallet kom der gang i den økonomiske udvikling, og den blev efter slaveriets ophævelse i 1888 forstærket af en stor indvandring af især italienere i århundredets slutning.

São Paulo blev Brasiliens økonomiske tyngdepunkt, og gennem politiske alliancer med nabostaten Minas Gerais havde kaffebaronerne også stor politisk vægt. Delstatens centrale rolle blev yderligere forstærket med landets industrialiseringsprogram efter 2. Verdenskrig, der i særlig grad slog igennem i og omkring byen São Paulo.

São Paulo er den økonomisk vigtigste delstat i Brasilien med et bruttonationalprodukt på 2377 milliarder reais (2020). Det udgør mere end 30 % af Brasiliens bruttonationalprodukt.

Industrien har gradvist mistet betydning og servicesektoren udgør i dag langt den største del af økonomien og bidrager med næsten 75 % af delstatens bruttonationalprodukt. Den sekundære sektor bidrager med cirka 25 % og den primære sektor med cirka 2 %.

• São Paulo (by)
• Brasilien
• kaffe