Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Rio de Janeiro

Oprindelige forfattere CKaa, Lohse og PiTh Seneste forfatter Redaktionen

Rio de Janeiro.

Rio de Janeiro.

Rio de Janeiro, ('januarfloden'), oftest blot Rio, by i det sydøstlige Brasilien, hovedstad i delstaten Rio de Janeiro og en af verdens kendteste og mest myteomspundne storbyer; 6,45 mio. indb.; 12,28 mio. i storbyområdet (2015).

Rio er kendt og elsket som karnevalets og bossa novaens hovedstad, for pigerne og sandstrandene i Copacabana og Ipanema og fodboldstadionet Maracanã, som hører til verdens største. Byen er Brasiliens vigtigste turistcenter og tiltrækker årlig millioner af turister fra hele verden. Den er også berygtet for omfattende kriminalitet og narkotrafik, store slumbebyggelser (favelas) og nedskydning af gadebørn, foretaget af politiets dødspatruljer.

Rio er Brasiliens næststørste by efter São Paulo. Økonomisk er det også Brasiliens næstvigtigste by. Den er et stærkt industricenter med en varieret industriel produktion og moderne servicevirksomheder. Den er et betydningsfuldt finanscenter og havneby for en stor del af Brasiliens eksport. Byen har den højeste gennemsnitsindkomst i Brasilien og den laveste andel af analfabeter.

Annonce

Rio blev anlagt på en smal strimmel kystland, omgivet af høje, tætbevoksede granitbjerge, udløbere af bjergkæden Serra do Mar, som gennemskærer byen flere steder. Et af disse bjerge er Pão de Açúcar (Sukkertoppen) ved indsejlingen til Guanabarabugten, byens kendte vartegn.

Byen ligger lige nord for den sydlige vendekreds og har et meget varmt og fugtigt klima, som dog mildnes af skiftende pålands- og fralandsvinde.

Rio de Janeiro. Slumkvarter. Foto fra 2006.

Rio de Janeiro. Slumkvarter. Foto fra 2006.

Byens traditionelle centrum er flere gange blevet gennemgribende moderniseret, og kun få bygninger fra den koloniale fortid står tilbage; centrum er præget af moderne skyskrabere og tætbebyggede forretningskvarterer. Det stærkt kuperede terræn begrænsede tidligere byens vækst.

Efter 1900 og efter 2. Verdenskrig blev der bygget tunneler gennem granitbjergene, som åbnede byen mod syd. Her ligger nu store beboelses- og forretningskvarterer langs de berømte strande Copacabana, Ipanema og Leblon.

Rio har også vidtstrakte slumbeboelser med flere hundrede tusinde indbyggere. De er bygget i sumpområder og op ad stejle bjergsider; mange steder ligger mondæne velhaverhøjhuse klos op ad skurbyer i blik og brædder.

Efter 1970 har Rio bredt sig yderligere med forstæder i ringe omkring byen. Byen vokser fortsat og er en af landets mest velhavende; det betyder stor privatbilisme med deraf følgende trafikproblemer. Generelt stiger fattigdommen, jo længere man kommer væk fra centrum; Barra da Tijuca mod syd er dog som foretrukken forstad for velhavere en undtagelse.

Rio de Janeiros indbyggere har ikke glemt byens glorværdige fortid som landets hovedstad. De mener, at Rio fortsat er Brasiliens kulturelle hovedstad, og den er hjemsted for nogle af landets vigtigste kulturelle institutioner som Videnskabernes Akademi og Nationalbiblioteket; hertil kommer rollen som værtsby for verdens kendteste karneval.

Traditionelt har Rios indbyggere, cariocas, konkurreret med paulistas fra São Paulo om pladsen som den vigtigste by.

Arkitektur

En stor del af kolonitidens bygningsværker blev revet ned i løbet af 1900-t. Blandt de få tilbageblevne bygninger fra tiden er klosterkirken São Bento (grundlagt 1693), franciskaner-klosteret Santo Antônio (1600-t.) foruden kirkerne Nossa Senhora da Glória (1771) og Nossa Senhora da Candelária (grundlagt 1775).

Modernismen brød igennem i Brasilien omkring 1930 under stærk indflydelse af Le Corbusier; stiltrækkene afspejles i ministeriet for uddannelse og sundhedsvæsen, i dag Palácio da Cultura, opført 1942 under ledelse af Lúcio Costa, der forenede lokal og international byggeskik; det blev forløber for flere hundrede bybebyggelser. Blandt senere bemærkelsesværdige bygninger er uddannelsesinstitutionen Pedregulho (1952) og Museu de Arte Moderna (1958).

Historie

Nytårsdag 1502 besøgte portugiserne som de første europæere egnen ved det senere Rio de Janeiro, og året efter anlagdes en handelsplads. Franske erobringsforsøg blev afvist, og 1565 grundlagdes en egentlig by. Økonomien hvilede især på dyrkning af sukkerrør og transithandel med baglandet, hvor der omkring 1700 blev fundet guld. Det var baggrunden for, at sædet for den portugisiske vicekonge over Brasilien i 1763 flyttedes fra Bahia til Rio de Janeiro.

Afgørende for den videre udvikling blev imidlertid, at den flygtede kongefamilie i 1808 slog sig ned i byen, som derved blev centrum for hele det portugisiske rige. Byen beholdt status af hovedstad både efter Brasiliens uafhængighed i 1822 og efter indførelsen af republikken i 1889. 1903-07 iværksattes en storstilet sanering, der bedrede de dårlige sundhedsforhold. I 1960 overførtes hovedstadsværdigheden til den nyanlagte Brasília i det indre af landet.

Delstaten Rio de Janeiro

er en af landets mindste, men også rigeste delstater; 43.650 km2, 16 mio. indb. (2010). Hovedstaden Rio de Janeiro er den altdominerende by, og de øvrige byer i staten kan regnes som forstæder og satellitbyer til metropolen. Store oliefund ud for kysten har med bl.a. dansk deltagelse gjort olieudvinding til en vigtig indtægtskilde.

Rio de Janeiro.

Rio de Janeiro.

I begyndelsen af 1980'erne blev der bygget tre kernekraftværker i Angra dos Reis; det var et led i den daværende militærregerings program for udvikling af atomvåben.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Christian Kaarsberg, Birger Lohse, Pia Thomsen: Rio de Janeiro i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=151765