Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Pará

Oprindelig forfatter CKaa Seneste forfatter Redaktionen

Pará, delstat i Amazonasregionen i Brasilien; 1,25 mio. km2, 7,79 mio. indb. (2012). Hovedstad: Belém. Pará er Brasiliens næststørste delstat (efter Amazonas), men rummer kun 3% af befolkningen og bidrager kun med 1% af landets BNP. Størstedelen af staten er dækket af uhyre tyndtbefolket regnskov og savanne.

Indtil for nylig var økonomien baseret på handel med regnskovens produkter og på primitive ager- og kvægbrug, men med anlæggelsen af hovedvejene Belém-Brasília i 1960 og Transamazonica i 1970'erne blev det indre Pará åbnet for kolonisering, og der fulgte et opsving i landbruget. Bl.a. har kolonier af japanske indvandrere vakt opmærksomhed med dyrkning af peber i Tomé-Açú-området. Ved Carajás findes nogle af verdens største forekomster af jernmalm, som udnyttes i et prestigefyldt udvindingskompleks.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Christian Kaarsberg: Pará i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=138462