Mato Grosso, delstat i Brasilien; 901.420 km2, 3,1 mio. indb. (2012). Hovedstad: Cuiabá. Med sin isolerede beliggenhed i det brasilianske bagland var Mato Grosso en af landets mindst udviklede stater indtil sent i 1900-t. Udbygningen af vejnettet betød imilertid, at den blev forbundet med det øvrige Brasilien, og at det tyndtbefolkede landskab blev åbnet for kolonisering, primært rettet mod statens vestlige del, hvor frugtbare floddale med naturlige græsgange har dannet grundlag for kvægavl. De højereliggende savanner i Mato Grosso-plateauet mod øst har desuden vist sig velegnede til avl af tør ris.
I de lavtliggende skovområder mod nord er det lykkedes flere store indianske nationer at overleve. Med etableringen af reservater har de nu indledt en proces for at få anerkendt deres rettigheder til jorden.
I begyndelsen af 1700-t. fandt de såkaldte bandeirantes fra São Paulo rige guld- og diamantforekomster i Mato Grosso, som administrativt blev lagt ind under byen. Med udtømningen af minerne stagnerede udviklingen, indtil den aktuelle kolonisering kom i gang.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.