Santiago del Estero, provinshovedstad i det nordvestlige Argentina; 360.900 indb. (2001) i storbyområdet. Byen er Argentinas ældste, grundlagt i 1553; katedralen er fra 1500-t. Byen har to universiteter og flere museer, bl.a. et arkæologisk med indiansk keramik.

Provinsen af samme navn, 136.350 km2, 896.500 indb. (2010), strækker sig vest for Paraná fra pampasen til foden af Andesbjergene. Klimaet er subtropisk og ret tørt med sommerregn; den naturlige vegetation består af græs- og busksteppe med spredte quebracho-træer. Mod SV er der søer og saltsumpe. Med kunstvanding dyrkes der bomuld, alfalfagræs, druer, meloner og maniok. Kvæg, muldyr og geder græsser i både de kunstvandede og de tørre områder.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig