• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Río de la Plata

Oprindelig forfatter Askg Seneste forfatter Redaktionen

Río de la Plata, stort, tragtformet farvand ved Sydamerikas sydøstkyst, mundingsområde for La Plata-systemet, dvs. Paraná-Paraguay-floderne og Río Uruguay. I alt afvander systemet 4,1 mio. km2 og har en middelvandføring på omkring 22.000 m3/s. Mundingen er ret lavvandet, og der aflejres en del sand og silt; muddermaskiner arbejder løbende med at friholde sejlløbet til Buenos Aires. Størstedelen af den argentinske kyst er lavtliggende klinter med marine aflejringer, mens kysten ved Uruguay er højere med klipper og klitter. Tidevandet kan mærkes næsten 200 km oppe ad floderne; ved Buenos Aires er det 0,75 m.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helle Askgaard: Río de la Plata i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=151766



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Río de la Plata Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik