Prambanan er et stort hinduistisk tempelkompleks på det centrale Java, som oprindelig omfattede 232 templer. Prambanan er bygget i slutningen af 800-tallet. Dets centrale del er en firkantet, indhegnet gårdsplads med fire porte og otte templer på pladsen. Det største, centrale tempel er en smal, 40 meter høj bygning viet til Shiva. Det flankeres af to noget mindre templer, der er tilegnet Brahma og Vishnu. Prambanan er optaget på UNESCO's Verdensarvsliste.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Lara Jonggrang
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.