Faktaboks

Corazon Aquino
Født
25. januar 1933
Død
1. august 2009

Corazon Aquino, Cora Aquino, 25.1.1933-1.8.2009, filippinsk politiker; præsident 1986-92. Aquino blev i 1954 gift med Benigno Aquino (1932-83), som i 1983 blev myrdet ved sin tilbagevenden efter længere tids landflygtighed. Hun blev den samlende figur i en politisk kampagne mod præsident Ferdinand Marcos. Ved valget i 1986 blev resultatet mellem Marcos og Aquino uafgjort, men en folkelig opstand sikrede hende præsidentposten. Aquino balancerede mellem højre- og venstrekræfter i landet og overlevede syv kupforsøg i sin regeringstid.

Corazon Aquinos søn, Benigno Aquino III, blev Filippinernes præsident i 2010.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig