Sukhothai er en by i Thailand 450 km nord for Bangkok med 37.000 indbyggere (2010).

Uden for byen ligger ruinerne af den historiske by af samme navn, der var hovedstad i Sukhothaikongedømmet ca. 1240-1419. Byen fik sin blomstringstid under kong Ramkhamhaeng ca. 1279-1298, da kongedømmets magtsfære omfattede det meste af Thailand og områder i Laos og Malaysia. I steninskriptioner prises Ramkhamhaeng som en retfærdig monark, der herskede i overensstemmelse med dharma og skabte thaiskriften. Der er imidlertid rejst tvivl om stenens ægthed.

I 1378 blev Sukhothai vasal af Ayutthayakongedømmet. Som det første uafhængige thaikongedømme indtager Sukhothai en central placering i den nationale historieopfattelse, hvor det associeres med en fjern guldalder.

Ruinerne af Sukothai er optaget på UNESCO's Verdensarvsliste.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig