Molukkerne, Maluku, Krydderiøerne, provins i det nordøstlige Indonesien; 74.405 km2, 2,1 mio. indb. (1997). Hovedby: Ambon. Molukkerne består af mere end 1000 øer mellem Sulawesi, Ny Guinea og Timor. De største er Halmahera, Seram, Buru, Obi og Morotai; hertil kommer øgrupperne Sulu, Bacan, Kai, Aru, Tanimbar og Banda. Mange småøer er ubeboede koralrev. Øerne mod nord er bjergrige med aktive vulkaner og hyppige jordskælv, mens de sydlige er lavtliggende og sumpede.

Øerne blev tidligt kendt af arabiske og kinesiske købmænd, og i 1300-t. kontrollerede Majapahitriget en del af øerne. Herefter herskede de indbyrdes konkurrerende sultanater Ternate og Tidore over store dele af øhavet. I begyndelsen af 1500-t. tiltog portugiserne sig kontrollen med den givtige krydderihandel, men i 1600-t. blev hele området erobret af hollænderne.

De vigtigste krydderplanter var muskat og kryddernelliker, som begge stammer herfra. Med krydderihandelen som basis kom Det Hollandske Ostindiske Kompagni snart til at herske over størstedelen af det nuværende Indonesien. I 1800-t. gik krydderihandelen drastisk tilbage. Øerne var besat af japanerne under 2. Verdenskrig, og efter krigen etablerede Holland en lydstat i det østlige Indonesien. Ved Indonesiens selvstændighed i 1949 var der et kortvarigt oprør på Sydmolukkerne med krav om en selvstændig stat. Oprøret blev nedkæmpet, og mere end 40.000 flygtede til Holland, hvorfra de fastholdt kravet om et selvstændigt Sydmolukkerne. I 1975 kaprede sydmolukkanere et tog i Holland og besatte den indonesiske ambassade i Haag, og i 1977 stod de bag endnu en togkapring.

I dag kommer øernes indkomster især fra tin, olie, fiskeri og tømmerhugst. I landbruget er kakao, kopra og kaffe de vigtigste salgsafgrøder; endvidere dyrkes der stadig kryddernellike. Indonesien er fortsat verdens største producent af nellike, men også den største importør. Krydderiet bruges til de specielle kretek-cigaretter.

Befolkningen, der bl.a. består af malajer og papuanere, er dels kristen, dels muslimsk med indslag af traditionel åndetro. Siden slutningen af 1990'erne har flere områder været præget af blodige uroligheder, specielt i provinshovedstaden Ambon. Det skønnes, at 1/4 af indbyggerne nu er internt fordrevne. Overfladisk ses uroen som en religionsstrid mellem kristne og muslimer. Bag konflikten ligger mange års utilfredshed med Indonesiens befolkningspolitik, hvor muslimer fra de tætbefolkede Sundaøer flytter til udkantområderne.

Øerne har store potentialer for turisme. Klimaet er stabilt og tropisk, havet rummer talrige koralrev og regnes for et af verdens bedste til sportsdykning, og mange steder findes interessante levn fra kolonitiden. Se også artikler om de enkelte øer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig