Jeepneys i Manila.

.

Med mere end 17.000 grave er dette den største kirkegård i Stillehavet for amerikanske soldater dræbt under Anden Verdenskrig, der er også krigsofre fra Filippinerne og andre allierede nationer. Den er beliggende I Fort Bonifacio ,Taguig City i Metro Manila.

.

Monument i Rizal Park til minde om en af Filippinernes nationale helt, Lapu-Lapu. Lapu-Lapu var datu af Mactan, der kæmpede mod den spanske kolonisering. Bevæbnet med spyd og andre våben modstod han og hans mænd de spanske soldater under ledelse af den portugisiske opdagelsesrejsende Ferdinand Magellan. Lapu Lapu betragtes som den første filippinske helt.

.

Manila, Maynila, hovedstad i Filippinerne og landets dominerende politiske, økonomiske og administrative centrum; 1,65 mio. indb. (2010). Byen ligger ved Luzons Centrale Slette, hvor Pasigfloden udmunder i Manilabugten, og har med sin naturlige havn været landets vigtigste by i de sidste 400 år. Den gamle bydel, Intramuros, omgives af en mur fra den spanske kolonitid; syd herfor findes Luneta Park med en statue af nationalhelten José Rizal på stedet, hvor han blev henrettet af spanierne.

I dag er Manila kun én af flere byer i hovedstadsområdet Metro Manila, som bl.a. også omfatter Caloocan, Pasay og Quezon City, den tidligere hovedstad (1948-76). MM, som storbyen kaldes, havde i 2007 ca. 11,86 mio. indb. Den sammenhængende by strækker sig dog udover dette område, og det egentlige storbyområde har 21,3 mio. indb. (2011). Befolkningen er vokset hurtigt; tilflyttere søger bl.a. den store industrisektor, som beskæftiger en tredjedel af arbejdsstyrken. Byens travle havn håndterer størstedelen af landets udenrigshandel; ofte må skibe ligge på reden for at afvente plads ved kajerne. Metro Manilas befolkning kommer fra hele landet, men især fra det centrale Luzon. Tagalog er det mest udbredte sprog, men engelsk er forretnings- og administrationssprog; der udkommer aviser på engelsk, tagalog og kinesisk. De ca. 5% af befolkningen, som er af kinesisk afstamning, har stor økonomisk indflydelse. MM har 17 universiteter, og byen er uddannelsescentrum for Filippinerne og især tidligere også for større dele af SØ-Asien.

Byplanlægningen har ikke været i stand til at håndtere MM's hastige udvikling. Pasigfloden er nu stærkt forurenet af virksomheder og husstande. Også luftforureningen er omfattende og skyldes bl.a. de talrige jeepneys, som udgør et farverigt indslag i den kollektive transport, men hvis gamle dieselmotorer belaster miljøet stærkt. Vejnettet har ikke kunnet følge med den øgede aktivitet og privatbilisme. Selv på motorvejene omkring og ud af byen standser trafikken hyppigt i myldretiden. Det kollektive transportnet er utilstrækkeligt med fx kun én bybanelinje og en anden under bygning.

Da selve Manila blev for trang, flyttede mange kontorer og de velstillede grupper ud. Flere industrier anlagdes langs med udfaldsvejene, og pga. den følgende forurening flyttede de velhavende sydpå til renere omgivelser, bl.a. til Alabang ved den store sø Laguna de Bay. Samtidig fortsætter usle slumkvarterer med at skyde op, ofte side om side med indhegnede villakvarterer med svømmebassiner og flerbilsgarager. De store klasseforskelle ses også i nyopførte, klimatiserede butikscentre med varer, som kun de færreste har råd til at købe.

Historie

Manila blev grundlagt af de spanske erobrere som en befæstning i 1571, Intramuros. Byen blev overgivet til USA efter Spaniens nederlag i Den Spansk-amerikanske Krig. Den blev stærkt beskadiget af bombardementer i slutningen af 2. Verdenskrig, da USA tilbageerobrede den fra japanerne. I 1975 blev Manila integreret i de allerede sammenvoksede byer og kommuner til hovedstadsregionen Metro Manila.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig