Halmahera

Halmahera, ø i den indonesiske øgruppe Molukkerne; 17.780 km², 450.000 indb. (2010). Halmahera ligger på ækvator og består af fire halvøer, som indrammer tre bugter; den nordlige halvø er vulkansk. Øens stærkt uregelmæssige form minder meget om formen på den nærliggende, meget større ø Sulawesi, hvilket tidligere gav anledning til megen geografisk og geologisk spekulation; der er dog tale om en tilfældighed. Halmahera består mest af bjerge og regnskov, og store områder er kun delvis udforsket. Spredt her findes den oprindelige, papuanske befolkning, mens kystsletterne bebos af tilflyttede malajiske folk med forskellige sprog og religioner. De dyrker ris, kopra, kassava og majs, udnytter skovens ædeltræ og har fiskeri.

Halmahera har ingen større byer, og øen har ikke spillet nogen politisk eller historisk fremtrædende rolle. Frem til den hollandske kolonisering i 1600-t. var øen underlagt de mægtige sultanater på de små naboøer Tidore og Ternate, som fortsat har langt større betydning end selve Halmahera. Under 2. Verdenskrig var mere end 60.000 japanske soldater stationeret på øen. I 1945 blev den erobret af MacArthurs styrker under en berømt invasion, som kostede titusinder japanske ofre. Sænkede japanske krigsskibe udgør populære mål for sportsdykkere. 1999-2000 udbrød der en etnisk konflikt mellem kristne og muslimske befolkningsgrupper på øen.