Davao, Lungsod ng Dabaw, by på øen Mindanao i det sydlige Filippinerne; 1,53 mio. indb. (2011). Byen er landets næststørste, og byområdet er vidt udstrakt. Den er administrationsby og handelscenter for bl.a. fisk, majs, hamp, tømmer og frugt; varerne udskibes fra en lang række havnepladser, der ligger i læ af øen Samal i Davaobugten. Byen er i kraftig vækst og har bl.a. tekstil- og træindustri. I 1980'erne var Davao hjemsted for den kommunistiske guerillahær NPA.

google.map{address: "Davao City", zoom: "8", width: "325"}

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig