Bintan, Pulau Binten, den største af Riauøerne i Malaccastrædet syd for Singapore; 1075 km2, 334.900 indb. (2010), tilhører Indonesien. Størstedelen af befolkningen er kinesere og malajer og bor i byen Tanjungpinang. Øen har en stor bauxiteksport og er en del af den industrielle vækstzone Riau-Singapore-Johore.