Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Yingluck Shinawatra

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

Thailands første kvindelige premierminister, Yingluck Shinawatra. Foto fra 2011.

Thailands første kvindelige premierminister, Yingluck Shinawatra. Foto fra 2011.

Yingluck Shinawatra, f. 21.6.1967, thailandsk forrretningskvinde og politiker; søster til Thaksin Shinawatra. Yingluck Shinawatra, som er uddannet på universiteter i Thailand og USA, fik ledende stillinger i nogle af broderens virksomheder. I 2011 blev hun premierministerkandidat for Pheu Thai Party, som opretholdt tætte forbindelser til hendes bror, som befinder sig i eksil. Ved valget i juli 2011 opnåede Pheu Thai Party absolut flertal, og Yingluck Shinawatra blev Thailands første kvindelige premierminister efter kun at have været aktiv i politik i tre månder. Sent i 2013 kom det til omfattende protester mod hendes styre efter at regeringen havde indført en amnestilov der ville gøre det muligt for Thaksin at vende tilbage. Yingluck Shinawatra blev i maj 2014 tvunget til at træde tilbage som premierminister af Thailands forfatningsdomstol.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Yingluck Shinawatra i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=283793