Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Vietnam - historie

Oprindelige forfattere ABN og INoerl Seneste forfatter Redaktionen

Oprindelsen til befolkningen er ikke fuldt klarlagt, men man mener, at en særlig etnisk identitet opstod mellem 200 f.Kr og 200 e.Kr. med en blanding af kulturelementer fra især viet og tai, elementer fra det indonesiske område og fra ca. 100 e.Kr. desuden med kinesisk islæt. Dette afspejler sig også i sproget.

I 112 e.Kr. blev det nordlige Vietnam indlemmet i Handynastiets imperium og forblev en kinesisk provins indtil efter Tangdynastiets opløsning og etableringen af Dai Viet-riget i begyndelsen af 900-t. Dai Viet, som byggede på kinesiske institutioner, blev en ret centraliseret stat med hovedstad i Hanoi.

Både mongolske og kinesiske invasioner blev med held slået tilbage i de følgende århundreder, og riget ekspanderede mod syd ind i det hinduistisk-buddhistiske Champarige, som faldt i 1471, og senere i Khmerriget længere mod syd i Mekongdeltaet. Dai Viet blev styret af skiftende dynastier, bl.a. Ly- og Le-; fra 1500-t. var den reelle magt imidlertid delt mellem familierne Trinh i nord og Nguyen i syd.

Annonce

I 1802 blev landet samlet under Nguyen-familiens leder, der blev kejser under navnet Gia Long og gjorde Huê til hovedstad i det nye rige, Viêt Nam.

I perioden 1858-85 blev Vietnam erobret af Frankrig. Den nye franske koloni, Indokina, blev opdelt i tre vietnamesiske dele, Tonkin (Bac Bô), Annam (Trung Bô), Cochinkina (Nam Bô), og i Cambodja og Laos. Cochinkina blev styret direkte fra Paris, mens de øvrige delkolonier fik lokale regeringer under fransk overherredømme.

Franske kolonister erhvervede sig store jordejendomme, især i Cochinkina, og ny jord blev inddraget til risdyrkning. En stor del af risen gik til eksport og blev opkøbt af kinesiske mellemmænd og rismølleejere. Den voksende bilindustri i Vesten medførte, at gummiproduktionen på franske plantager øgedes kraftigt fra 1920'erne, ligesom minedriften blev udviklet.

Udviklingen prægede især Saigonområdet og det øvrige Sydvietnam med store sociale forandringer og nye samfundsstrukturer til følge. I det tætbefolkede delta omkring Den Røde Flod i nord udvikledes ikke samme omfattende sociale skel. Her opstod flere moderne industrier inden for bl.a. tekstil-, øl- og cementproduktion. Minedriften ekspanderede, og en arbejderklasse spirede frem. Den franske generalguvernør havde desuden administrativt hovedsæde i Hanoi.

Den tidlige modstand mod kolonimagten fra især vietnamesiske mandariner og intellektuelle blev undertrykt i slutningen af 1890'erne, men efter århundredskiftet voksede ny modstand frem, nu i form af mere moderne nationalisme med både japanske, kinesiske og vestlige forbilleder. Forskellige nationalistiske, trotskistiske og kommunistiske partier og grupperinger opstod i 1920'erne i de voksende byer, og flere oprør fandt sted 1929-30. Efter at Folkefronten i 1936 var kommet til magten i Frankrig, kunne modstanden formuleres mere åbent, og da Japan i 1941 erobrede Vietnam, blev modstanden samlet i Viet Minh, en fælles front af antijapanske og antifranske kræfter med kommunisterne som centrale figurer.

Efter Japans kapitulation i august 1945 greb Viet Minh chancen: 2.9.1945 udråbte Ho Chi Minh i Hanoi Den Demokratiske Republik Vietnam. Det blev indledningen til en langvarig krig med den franske kolonimagt, der trods amerikansk støtte i 1954 led afgørende nederlag ved den strategisk vigtige Dien-Bien-Phu-fæstning nær grænsen til Laos og Kina.

På en international konference i Genève samme år blev det besluttet, at Vietnam midlertidigt skulle deles ved den 17. breddegrad for senere at blive genforenet efter afholdelsen af valg. Ngo Dinh Diem blev af den tidligere kejser, Bao Dai, udpeget til premierminister i den nyoprettede republik Sydvietnam.

I 1955 udråbte Ngo sig til præsident; af frygt for at Ho Chi Minh og kommunisterne i nord skulle vinde det planlagte valg, saboterede han det med amerikansk støtte. Dermed var Vietnam de facto delt, og kimen lagt til en ny krig.

Under kommunistpartiets ledelse indledtes i Nordvietnam radikale jordreformer, kollektivisering af landbruget og industrialisering efter socialistisk mønster. En modstandsbevægelse, Front national de libération du Viêt-nam du sud, FNL, blev dannet i Sydvietnam i 1960. FNL bestod af en bred vifte af organisationer, men var under betydelig indflydelse fra kommunistpartiet.

Det sydvietnamesiske styre blev svækket, ikke mindst efter buddhistiske munkes protester, der bl.a. tog form af selvbrænding. Samtidig blev USA trinvis mere involveret, og USA begyndte at lede efter nye lederemner. Diems regering blev i 1963 væltet ved et kup, og han selv blev dræbt. Sydvietnam forblev imidlertid ustabilt; antallet af amerikanske militære rådgivere i Sydvietnam voksede, og snart var krigen en realitet, selvom den ikke var officielt erklæret; se Vietnamkrigen.

Efter Vietnamkrigen

Efter Nordvietnams endelige sejr i 1975 genforenedes landet i 1976. Kommunistpartiet gik nu i gang med at gennemføre reformer i syd, men havde mindre held med det, end man tidligere havde haft i nord. Mange, især af kinesisk oprindelse, flygtede ud af landet (se bådflygtninge), og den økonomiske situation blev stadig dårligere.

Sovjetunionen var i løbet af krigen blevet Vietnams største støtte, mens modsætningen til Kina og Cambodja under Pol Pot voksede. Efter voldsomme grænsestridigheder invaderede Vietnam i december 1978 Cambodja. Året efter blev Vietnam selv angrebet af Kina langs hele nordgrænsen, men angrebet blev slået tilbage efter store tab på begge sider og omfattende ødelæggelser i Vietnam. Grænsetvisten med Kina blev først løst ved forhandlinger i 2008.

Den fortsatte besættelse af Cambodja isolerede i høj grad Vietnam internationalt, og samtidig havde landet akutte økonomiske problemer. Uenighed om økonomiske reformer medførte, at kommunistpartiet i begyndelsen af 1980'erne delte sig i flere fløje.

På den 5. partikongres i 1986 blev en reformsocialistisk kurs vedtaget, og med den nyvalgte generalsekretær for partiet, Nguyen Van Linh, i spidsen blev den stramme planøkonomi trængt i baggrunden til fordel for en række markedsøkonomiske tiltag i form af jordreformer, valutareformer, investeringslovgivning etc. Sovjetunionens sammenbrud i 1989 ansporede den fortsatte omstilling.

Markedssocialismen i 1990'erne gav gode økonomiske resultater, uden at kommunistpartiet mistede sit magtmonopol; men en forsigtig politisk reformproces gik i gang. Hvor sædvaneret og partikontrol tidligere var stærkt dominerende, blev det i 1992-forfatningen fastslået, at samfundet skulle baseres på lovgivning, og et omfattende lovgivningsarbejde blev indledt. Reformprocessen går langsomt, men Nationalforsamlingen har fået reel betydning.

Meningsforskelle kommer især til udtryk som forskellige interessegrupper inden for kommunistpartiet. Stort set alle internationale relationer, også til USA og Kina, er efterhånden blevet normaliseret, og i 1995 blev Vietnam medlem af ASEAN. USAs præsident Clinton besøgte Vietnam i 2000, og i 2001 blev der etableret normale handelsforbindelser mellem de to lande. Den vietnamesiske præsident Nguyen Tan Dung besøgte i 2007 USA.

Efter flere års reformer og ønske om en udvikling i retning af de mest udviklede asiatiske lande kom den økonomiske krise i Asien 1997-99 til at ændre dagsordenen, og Vietnam udviser nu større forsigtighed mht. at blive integreret i den internationale økonomi. De mere konservative ledere er modstandere af hurtig privatisering af industrien og bankvæsenet, og der er rejst kritik af det, der opfattes som bivirkninger af globalisering, bl.a. den voksende korruption, narkotikamisbrug, prostitution og AIDS.

Efter 12 års forhandlinger blev Vietnam i 2007 medlem af verdenshandelsorganisationen WTO.

Læs også om Vietnams forhistorie, eller læs om Vietnam generelt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Bo Nygaard, Irene Nørlund: Vietnam - historie i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=180005