Faktaboks

Thich Nhat Hanh
Født
11. oktober 1926, Hue, Vietnam
Død
21. januar 2022
Thich Nhat Hanh

Thich Nhat Hanh. Foto fra 2006.

Thich Nhat Hanh var en vietnamesisk buddhistisk munk. Thich Nhat Hanh rejste flere gange til USA i 1960'erne og talte her imod krigen i Vietnam.

I 1973 gik han i eksil i Frankrig, hvor han i 1982 grundlagde det zenbuddhistiske meditationscenter Plum Village i Dordogne. Thich Nhat Hanh var forfatter til en lang række bøger om buddhisme og desuden en internationalt respekteret fredsaktivist. Som repræsentant for buddhismen rangerede han i Vesten på linje med Dalai Lama.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig