Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Sukarno

Oprindelig forfatter Ceder Seneste forfatter Redaktionen

Sukarno, Kusno Sosrodihardjo, 6.6.1901-21.6.1970, indonesisk politiker og landets første præsident 1945-67. Sukarno kom tidligt i kontakt med O.S. Tjokroaminoto (1882-1932), der var leder af nationalistbevægelsen Sarekat Islam. Han brød senere med Tjokroaminoto og skabte partiet PNI (Det Indonesiske Nationalistparti). Han sad to år i fængsel pga. kampen mod kolonialismen og var otte år i eksil på Sumatra og Sulawesi, hvorfra han i 1942 blev befriet af japanerne. 17.8.1945 proklamerede Sukarno sammen med Muhammad Hatta Indonesiens selvstændighed (anerkendt i 1949).

Sukarno var en karismatisk leder med stor oratorisk formåen, og han var elsket af millioner af indonesere. I 1957 introducerede han begrebet vejledt demokrati, en form for konsensusdemokrati, og i 1959 tiltog han sig reelt al magt. Under Sukarno øgedes modsætningerne i landet, og økonomien stagnerede. Der udbrød flere regionale oprør, og Sukarno satsede stadig mere på kommunistpartiet, PKI, på bekostning af bl.a. hærens indflydelse. I 1963 ledte han Indonesien ud i en konfrontation med det "neokolonialistiske" Malaysia, og i 1965 trak han landet ud af FN i protest mod dets politik over for Malaysia. 30.9.1965 gennemførtes et kupforsøg, som endte i konfrontation mellem hæren og PKI og ledte til PNI's opløsning og indirekte til Sukarnos fald. 11.3.1966 overgav han magten til Suharto, der havde stået bag nedkæmpelsen af kupforsøget, og som året efter udpegedes til præsident. Sukarno tilbragte sine sidste år i husarrest.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Sven Cederroth: Sukarno i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=166834