Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Tenasserim

Oprindelig forfatter MGrav Seneste forfatter Redaktionen

Tenasserim, Taninthari, område i Burma, som grænser op til Thailand, beliggende på halvøen Kra; 1,4 mio. indb. (2007). Den vigtigste by er Tavoy (Dawei) med ca. 144.000 indb. (2007). Befolkningen består foruden af burmanere af mon, karener og dawae og de såkaldte sea gypsies (selon), som lever på både. Området har betydelige wolfram- og tinminer. Desuden er fiskeri og risdyrkning vigtige for økonomien. En 354 km lang naturgasledning er ført fra felter i Andamanhavet til kysten og videre til Thailand. Anvendelse af tvangsarbejde til konstruktionen har medført skarp kritik af de involverede franske og amerikanske firmaer.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mikael Gravers: Tenasserim i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=170753