Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Rangoon

Oprindelig forfatter MGrav Seneste forfatter HaAn

Rangoon. Højesteretbygningen er en af de få bygninger, der er tilbage fra briternes tid i Burma.

Rangoon. Højesteretbygningen er en af de få bygninger, der er tilbage fra briternes tid i Burma.

Rangoon, Yangon, den største by i Burma (Myanmar); ca. 4,35 mio. indb (2010). Rangoon var Burmas hovedstad, indtil regimet i 2005 overraskende meddelte, at byen Pyinmana fra marts 2006 ville blive landets nye hovedstad. Rangoon ligger ved floden Yangon i det store Irrawaddy-delta; dens oprindelse er uklar, men formentlig har den været et religiøst center i Mon-riget. Byens vartegn er den store Shwe Dagon-pagode, som er landets fornemste helligdom. Dens præcise alder kendes ikke, men den omtales i kilder fra 1372. Den forgyldte pagode er 100 m høj, og dens spir er smykket med over 5000 diamanter, 2300 rubiner, safirer og topaser; hertil kommer tusinde guldklokker. Gennem tiderne har den nydt kongelig beskyttelse.

Da briterne erobrede den sydlige del af Burma i 1824, var Shwe Dagon omgivet af fæstningsværker. Pagoden led nogen skade, og soldaterne plyndrede denne og andre pagoder for Buddhafigurer af sølv og guld. De ødelagde gamle bøger, som var vigtige kildeskrifter, og ydmygede burmeserne ved ikke at tage støvlerne af inde i helligdommen. I 1852 gentog det sig, og briterne ødelagde desuden andre pagoder i byen.

Rangoon. Shwe Dagon-pagoden er byens vartegn og kan ses viden om.

Rangoon. Shwe Dagon-pagoden er byens vartegn og kan ses viden om.

Rangoon, briternes navn for Yangon, blev koloniens hovedstad, havnen blev udvidet, og lige gader anlagt med britiske navne og bygninger i victoriansk stil; mange af dem findes endnu. Byen fik voksende betydning med udskibning af teaktræ og især ris efter åbningen af Suezkanalen i 1869. I 1930'erne var Rangoon præget af briternes del og hersk-politik; burmeserne var i mindretal i byen, europæerne og inderne dominerede handelen og arbejdet i havnen. Politistyrken var overvejende indisk, kristne udgjorde en stor andel af de studerende, og kristne karener var foretrukket som barnepiger af briterne.

Annonce

Efter årtiers forfald er byen under SLORC-styret (se Burma (Historie)) blevet renoveret. De gamle bygninger er blevet malet, og nye veje anlagt. Regimet har lukket hele forretningskvarterer, og 200.000 indbyggere er blevet tvangsforflyttet til satellitbyer, sandsynligvis for at regimet derved bedre kan kontrollere storbyens befolkning. Universiteterne er kun delvis blevet genåbnet efter uroligheder i 1996. Rangoon er en ren by, men virker tom; der er flere soldater end turister i gaderne.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mikael Gravers: Rangoon i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=148634