Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Papua

Oprindelige forfattere Folke og HAntl Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/22315/=ud_a_192664.mp3?revision=1

Papua, indtil 2002 Irian Jaya, den vestlige del af Ny Guinea, siden 1963 en del af Indonesien; 421.981 km2 (inkl. kystnære øer), 2,83 mio. indb. (2010). Østgrænsen mod Papua Ny Guinea er trukket langs med 141° ø.l. Papua er et af verdens mindst udviklede og mest utilgængelige områder. Veje findes kun i visse kystområder, og transporten til indlandet sker med småfly, hvis landingsbaner ofte er udsprængt i bjerge eller anlagt i vådområder. Områdets indre var blandt de sidste "hvide pletter" på verdenskortet; den tætbefolkede Baliemdal, hvor traditionelt svedjebrug har fundet sted i 9000 år, blev således først "opdaget" i 1938.

Store dele af Papua er dækket af tropisk regnskov, som rangerer blandt verdens mest artsrige. Floraen minder om den, man finder i de australske regnskove i den nordlige del af Queensland; dog findes mange endemiske elementer som fx slægten Myrmecodia, hvis medlemmer lever i tæt symbiose med myrer.

Provinsen bebos af ca. 250 forskellige etniske grupper af papuansk og austronesisk herkomst; pga. deres indbyrdes isolation i det uvejsomme landskab har de udviklet helt forskellige sprog, religioner og slægtskabsorganisationer. Den symbolsk vigtige hovedjagt er nu forbudt af myndighederne, men flere eksempler på den oprindelige kultur kan fortsat iagttages; således anvender dani stadigvæk de traditionelle penisfoderaler. Langs med kysterne har immigranter fra Java, Sulawesi og Molukkerne slået sig ned. Der findes kun en enkelt større by, Jayapura.

Annonce

Papua rummer store mineralrigdomme. Ved Tembagapura findes verdens største forekomst af højlødig kobbermalm, og guld, sølv og uran udvindes af udenlandske selskaber. Indvandringen og minevirksomheden har givet anledning til konflikter med de oprindelige indbyggere, og en guerillabevægelse har bl.a. foretaget spektakulære angreb mod de store mineanlæg.

Papua har tiltrukket mange opdagelsesrejsende og missionærer. I dag rejser et stigende antal turister hertil i håb om at finde oprindelige kulturer og uberørt natur.

Historie

De første europæere, som opdagede Papua, var portugisere i 1512. Dele af området har været under spansk, tysk, engelsk, hollandsk og japansk overhøjhed, indtil det i 1963 blev en del af Indonesien. Pga. regionens utilgængelighed blev den første administration ikke etableret før 1898 af hollænderne, som hermed fik kontrol over næsten hele Hollandsk Ostindien. I 1920'erne og 1930'erne sad flere fremtrædende indonesiske nationalister fængslede i byen Boven Digul. Japan okkuperede den nordlige del i 1942, men de allierede genindtog hovedstaden Hollandia (nuv. Jayapura) i 1944. Efter krigen fik hollænderne igen kontrol over Papua, som blev en brik i magtspillet om Indonesiens selvstændighed. Under pres fra FN blev Papua indonesisk i 1963.

Frihedsbevægelsen OPM, Frit Papua-bevægelsen, blev stiftet i 1964, efter at Indonesien havde overtaget området fra hollænderne. Med base i nabolandet Papua Ny Guinea har bevægelsen bekæmpet det indonesiske herredømme med attentater og gidseltagning. Demonstrationer i Jayapura har siden 1998 vist en vis lokal opbakning til selvstændighedskravene, og i 2001 begyndte den indonesiske regering en langsom reformproces i retning af begrænset selvstyre.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Folke, Hans Antlöv: Papua i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=138413