Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Nias

Oprindelig forfatter HAntl Seneste forfatter Redaktionen

Nias, indonesisk ø ved Sumatras sydvestkyst; 4772 km2, 756.800 indb. (2010). Nias er en berømt lokalitet blandt arkæologer og antropologer; den rummer en rig kultur, udviklet gennem tusinder af år. Her findes megalitiske stenaltre og spektakulær arkitektur, og de oprindelige indbyggere er kendt for deres komplekse danse og religiøse skikke, som tidligere inkluderede rituel krigsførelse mellem stammerne. Menneskeofringer er dokumenteret så sent som i 1935. Nationalmuseet i København rummer en betydelig samling af etnografica fra Nias.

Det traditionelle samfund var hierarkisk organiseret med slaver, frie folk og adel. Den hollandske kolonimagt fik først fuld kontrol over Nias i 1914, og tysk mission fik derpå befolkningen kristnet. Samfundet baseredes på svedjebrug med svinehold; nu er moderne risavl udbredt. Turismen er i stærk vækst, og der er flyforbindelse fra hovedbyen Gunungsitoli.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Antlöv: Nias i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=131572