Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Medan

Oprindelig forfatter HAntl Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/19350/=ud_a_49201.mp3?revision=1

Medan, provinshovedstad på det nordlige Sumatra og Indonesiens tredjestørste by; 2,1 mio. indb. (2010). Byen voksede op i 1800-t. som center for områdets rige te-, kaffe- og gummiplantager. Det førte til en stor indvandring fra især Java, som stadig præger byen. I dag er Medan en hed og forurenet storby og centrum for regionens olie- og naturgasudvinding.

Byen har flere historiske bygningsværker, bl.a. Den Store Moské fra 1906 og sultanen af Delis palads, som blev bygget af hollænderne som et udtryk for deres taknemmelighed mod den loyale hersker. Da Indonesien blev selvstændigt i 1949, blev sultanen afsat. Medan er udgangspunkt for ture til den smukke Tobasø i højlandet. Et berømt reservat for orangutanger ligger i Bukit Lawang vest for byen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Antlöv: Medan i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=123349