Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Malaysia

Oprindelig forfatter NF Seneste forfatter Redaktionen

Malaysia, forbundsstat i SØ-Asien, som består af to geografisk adskilte områder: Vestmalaysia (eller Peninsular Malaysia) på Malaccahalvøen og delstaterne Sarawak og SabahBorneos nordkyst. Landet var tidligere britisk koloni med rolle som leverandør til verdensmarkedet af råvarer som tin, gummi og tømmer. Siden 1970'erne har Malaysia imidlertid været en af verdens hurtigst voksende økonomier med stor industriproduktion af især elektronik.

Befolkningen rummer tre store etniske grupper (malajer, kinesere og indere) og dermed tre store religioner (islam, buddhisme og hinduisme), og en stabil balance mellem disse grupper har officielt været et bærende element i landets politik siden selvstændigheden. Reelt har der dog især tidligere været tale om betydelige skævheder med malajerne som politisk og kineserne som økonomisk dominerende grupper.

Nationalflag

Flaget blev officielt indført i 1963. De 14 striber og stjernens takker står for forbundsregeringen og de 13 stater i unionen. Læs mere om Malaysias nationalflag.

Annonce

Malaysia (Landefakta)
25632876.601.png25725893.601.png
Dansk navnMalaysia
Lokalt navnPersekutuan Tanah Malaysia
Engelsk navnMalaysia
Uafhængighed1957
Areal329.760 km2
Indbyggertal (2007)28.330.000
HovedstadKuala Lumpur
Sprogmalajisk eller bahasa malaysia (off.), kinesisk, tamil, thai, andre
Befolkningmalajer 57%, kinesere 25%, indere 7%, indfødte folk (bl.a. orang asli, iban, dayaker) 4%, andre 7%
Religionmuslimer 53%, buddhister 17%, daoister 12%, hinduer 7%, kristne 6%, andre 5%
Møntenhedringgit
MøntkodeMYR
Nationalitetsmærke til bilerMAL
Nationalitetsmærke til fly9M
Internetdomænenavn.my
BNP pr. indb. (2007)4434 $
Middellevetid (2007)mænd 71 år, kvinder 76 år
Indeks for levevilkår (HDI, 2007)0,805
Indeks for levevilkår (position)61

Geografi

Der er store forskelle mellem Vestmalaysia og delstaterne Sarawak og Sabah på Borneo. Det økonomiske og politiske tyngdepunkt ligger omkring den hastigt voksende hovedstad, Kuala Lumpur... Læs mere om Malaysias geografi.

Sprog

Der tales talrige forskellige sprog i Malaysia, og de fleste indbyggere er tosprogede eller endda tresprogede. Læs mere om Malaysias sprog.

Religion

Islam kom i slutningen af 1300-t. til Malaccahalvøen, der blev et vigtigt islamisk center; islam er fortsat den vigtigste religion blandt malajerne. Læs mere om religion i Malaysia.

Forfatning

Malaysia er en forbundsstat med 13 stater. Forfatningen er fra 1957 med ændringer fra 1983. Den lovgivende magt ligger hos et tokammerparlament... Læs mere om Malaysias forfatning.

Politiske partier

Forbundsregeringen har siden uafhængigheden været båret af to store partikoalitioner: Alliancen 1957-74 og Den Nationale Front fra 1974. Læs mere om Malaysias politiske partier.

Økonomi

Malaysia tilhører gruppen af dynamiske asiatiske lande, som siden begyndelsen af 1980'erne har gennemgået en hurtig strukturel omstilling af økonomien og samtidig oplevet meget høje vækstrater på knap 10% om året. Læs mere om Malaysias økonomi.

Sociale forhold

Malaysia har forsøgt at føre en aktiv politik for at reducere økonomiske skel mellem forskellige befolkningsgrupper. Læs mere om de sociale forhold i Malaysia.

Sundhedsforhold

Fra 1970 til 1996 er middellevetiden for mænd steget fra 60 til 70 år. De tilsvarende tal for kvinder er 63 og 74 år. Læs mere om sundhedsforholdene i Malaysia.

Uddannelse

Det er et mål for uddannelsessystemet at integrere landets forskellige religiøse, etniske, regionale og sproglige grupper. 16,5% af den voksne befolkning er analfabeter (1995). Læs mere om Malaysias uddannelsessystem.

Massemedier

Pressens mangfoldighed er mindre i Malaysia, end de 33 dagblade antyder. De større bladhuse har nær forbindelse til regeringspartierne, og avisernes udgivelsestilladelse skal fornyes hvert år. Læs mere om Malaysias massemedier.

Kunst og arkitektur

I den malaysiske arkitektur indgår mange stilarter: nationale, hinduistiske, buddhistiske, islamiske og vestlige. Få bygninger fra før 1800-t. er fuldstændig bevaret... Læs mere om Malaysias kunst og arkitektur.

Litteratur

Litteraturen før 1900 er en blanding af hinduistisk, muslimsk og lokal tradition. Den er fra 1600-t. og fremad nedskrevet af muslimske lærde på jawi (arabisk skrift tillempet det malajiske sprog). I fortællinger, hikayat, og krøniker, sejarah, befæstedes fyrstens magt og troen på islam. Læs mere om Malaysias litteratur.

Forhistorie

I Kota Tampan er ved floden Perak udgravet simple redskaber, lavet af vandrullede kvartsitsten. De er indlejret i aske fra vulkanen Toba på Sumatra, hvis sidste store udbrud dateres til ca. 74.000 år før nu. Læs mere om Malaysias forhistorie.

Historie

I løbet af 100- og 200-t. e.Kr. voksede en række små malajkongedømmer frem, samtidig med at indisk religion, politik og kultur fik stigende betydning. Læs mere om Malaysias historie.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Fold: Malaysia i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 8. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=121068