Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Laos - geografi

Oprindelig forfatter PMJ Seneste forfatter sthornval

Laos. Bådtransport over floden Ngam Ngum.

Laos. Bådtransport over floden Ngam Ngum.

Laos er et bjergrigt land og kan naturligt opdeles i tre geografiske zoner. Mod nord ligger et stort højland med bl.a. Lerkrukkesletten. Mod øst danner bjergkæden Annamite Chain (Truong Song) grænse mod Vietnam. Området er tyndtbefolket og uvejsomt; under Vietnamkrigen gik Ho Chi Minh-stien her. Mod vest løber Mekong omgivet af frugtbare flodsletter; over lange strækninger danner floden grænse til Thailand. Her findes størstedelen af landets landbrugsområder, og her ligger de større byer.

Laos ligger i monsunbæltet med regntid fra maj til oktober. Nedbøren varierer fra over 3000 mm i de østlige og nordlige bjerge til 1000-1800 mm i Luang Prabang og på Lerkrukkesletten. I vintermånederne fra november til februar kan temperaturen komme ned på frysepunktet i de højestliggende dale, men de lavere områder har tropisk klima. Over halvdelen af landet er dækket af skov, men øget skovhugst, fortsat svedjebrug og planlagte vandkraftværker udgør en alvorlig fare for såvel skovene som for det tidligere så rige dyreliv. Dog betyder den manglende infrastruktur i store områder, at megen skov står intakt.

Naturrigdomme

Ud over skoven og jorden er kun få af landets naturresurser blevet udnyttet. Efter at landet er genåbnet for udenlandske investeringer, har geologiske undersøgelser vist, at der findes jern, kobber, tin, olie, zink, fosfor og ædelsten i undergrunden. Desuden giver bjergene med stor nedbør og dybe dale gode muligheder for bygning af vandkraftværker. Nam Ngum-dæmningen nord for Vientiane forsyner byen og provinsen med strøm og producerer nok til en betydelig eksport til Thailand. To andre store hydroelektriske kraftværker i Saravan og Khammuan er ligeledes begyndt at eksportere strøm til Thailand, mens ca. 20 andre vandkraftværker og et stort brunkulfyret elværk enten er under opførelse eller på tegnebordet.

Annonce

Laos. Børn på en losseplads, hvor de har gjort det til et levebrød at finde genstande, der kan genbruges.

Laos. Børn på en losseplads, hvor de har gjort det til et levebrød at finde genstande, der kan genbruges.

Nam Theun 2-dæmningen øst for Vientiane er under bygning med Thailand (som skal aftage det meste af strømmen), udenlandske elselskaber og Verdensbanken som investorer. Både miljømæssige, politiske og tekniske vanskeligheder har imidlertid forsinket det enorme projekt. De fleste år udgør elektricitet den vigtigste vare i Laos' eksport (32% i 2000).

Økonomi, infrastruktur og bistand

Selvom kun 10% af arealet kan opdyrkes, får dog 80% af befolkningen deres udkomme fra jorden. Dyrkningsmetoderne er forældede, og størstedelen af produktionen er helt afhængig af regnen. Dette er stærkt medvirkende til, at over halvdelen af befolkningen lever på eksistensminimum, og at landet er blandt verdens fattigste. I lavlandet dyrkes ris, majs, hvede, bomuld, jordnødder, soyabønner, ananas, kaffe og the. Desuden er store arealer udlagt til valmuer og hamp til opium- og marihuanaproduktion. Fødevareproduktionen er ustabil, og betydelige mængder ris må importeres.

Laos. Ved trafikknudepunkter som rutebilstationen i Vientiane kan man møde et bredt udsnit af landets befolkning. Salget af brød som rejseproviant antyder indflydelsen fra kolonimagten Frankrig. Fotografi fra 1997.

Laos. Ved trafikknudepunkter som rutebilstationen i Vientiane kan man møde et bredt udsnit af landets befolkning. Salget af brød som rejseproviant antyder indflydelsen fra kolonimagten Frankrig. Fotografi fra 1997.

Et andet aspekt af fattigdommen og den manglende udvikling er landets infrastruktur. Der findes ingen jernbaner og ingen direkte adgang til havne. Vejnettet er kun sparsomt udbygget, og en stor del af det er ufarbart i regntiden. Flodtransport på Mekong og dens mange bifloder spiller en afgørende rolle. I 1994 kunne den 1240 m lange Thai-Lao Venskabsbro, der var finansieret af Australien, åbnes mellem Nong Khai i Thailand og Vientiane. Herudover er en stor del af den udenlandske bistandshjælp prioriteret til vejbygning. Der er projekteret en forlængelse af jernbanen fra Nong Khai over Venskabsbroen til Vientiane. Udenlandsk bistand udgør ikke mindre end to tredjedele af statsbudgettet. Efter kommunisternes magtovertagelse i 1975 kom størstedelen af bistanden fra Rusland og Østeuropa. Denne bistand er nu næsten totalt ophørt og erstattet af hjælp fra donorer som UNDP og UNICEF. Blandt de bilaterale donorer er Japan, Frankrig, USA og Sverige de vigtigste. Man satser nu stærkt på turisme som indtægtskilde, og udenlandske investorer har bygget en række hoteller af international standard.

Læs mere om Laos.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peder M. Jørgensen: Laos - geografi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=114582