• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Java

Oprindelig forfatter HAntl Seneste forfatter Redaktionen

Java. Mt. Bromo (2329 m) er en af flere aktive vulkaner i et naturfredet område på den østlige del af Java. De plovfurelignende, parallelle render på bjergsiden er dannet af vanderosion i de løse askelag.

Java. Mt. Bromo (2329 m) er en af flere aktive vulkaner i et naturfredet område på den østlige del af Java. De plovfurelignende, parallelle render på bjergsiden er dannet af vanderosion i de løse askelag.

Java, Jawa, siden 1300-t. den politisk og økonomisk vigtigste ø i Indonesien; 125.622 km2, ca. 133 mio. indb. (ekskl. Madura, 2010). Java er opdelt i tre provinser, Vestlige, Centrale og Østlige Java. Til den sidste hører også øen Madura. Hertil kommer byområderne Jakarta og Yogyakarta med egen administration.

Med 1087 indb. pr. km2 er Java et af verdens tættest befolkede områder. En jævn og rigelig nedbør, kunstvanding fra de mange floder og en jordbund, som næres af vulkansk aske, gør øens muld til noget af den mest frugtbare landbrugsjord i verden, og udbytterne øges til stadighed. Hovedafgrøden er ris, som suppleres af majs, jordnødder, soja og kassava. I bjergene findes kaffe-, te- og tobaksplantager. Især siden 1980'erne er der sket en modernisering af produktionen, ikke mindst risavlen; over halvdelen af Indonesiens ris høstes på Java. Størstedelen af agerarealet består af små jordlodder, som dyrkes af selvejere; med 2-3 årlige afgrøder er ca. 1/2 ha tilstrækkelig til at ernære en familie. De gunstige landbrugsbetingelser betyder, at langt størstedelen af befolkningen fortsat bor på landet; blot 15% bor i øens tre storbyer, Jakarta, Surabaya og Bandung.

Java er helt overvejende skabt af vulkanisme i forbindelse med pladetektonisk virksomhed. Et bånd af vulkaner strækker sig fra vest til øst med Semeru (3676 m) som den højeste; ca. 35 af de over 100 vulkaner er aktive, hvilket gør Java til et af verdens mest aktive vulkanområder. Sydkysten består for en stor del af en 300-400 m høj og på flere strækninger spektakulær stejlkyst. Her findes også områder med kalkrig undergrund og tilhørende karstfænomener som underjordiske floder og grottesystemer. I øvrigt løber de fleste floder mod nord; gennem et kompliceret net af dæmninger og kanaler udnyttes de til kunstvanding på hele øen. Java har på nær de højeste bjergtoppe tropisk klima, og årstidsvariationerne er små. Der er store lokale variationer i nedbøren; regnskov findes kun som fredede områder og på stejle bjergsider. Teaktræet, som tidligere var en stor eksportvare, er nu ret sjældent. På grund af den intensive landskabsudnyttelse findes Javas berømte tigre og næsehorn nu kun i den 76.000 ha store nationalpark Ujung Kulon på øens vestlige spids.

Annonce

Etnografi

Javas befolkning regnes for de såkaldte deuteromalajer, en mongolid folkegruppe. Læs mere om Javas etnografi.

Sprog

Det lokale hovedsprog er javanesisk. Læs mere om Javas sprog.

Teater og dans

Javaneserne har en forkærlighed for stilisering i billedkunst såvel som i scenekunst. Læs mere om Javas teater- og danseliv.

Musik

Java er gamelanmusikkens hjemsted. Læs mere om Javas musik.

Historie

Den tidligste kendte statsdannelse på Java daterer sig til 400-t. e.Kr. Læs mere om Javas historie.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Antlöv: Java i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=100889