Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Indonesien

Oprindelig forfatter HAntl Seneste forfatter Redaktionen

Indonesien, republik i Sydøstasiens øverden mellem Australien og det asiatiske fastland, efter folketal verdens fjerdestørste land (efter Kina, Indien og USA) med verdens største muslimske befolkning. Indonesien var frem til 1980'erne et typisk uland, men er nu en af "tigrene", en række lande i Syd- og Østasien med økonomisk vækst og mindskende fattigdom. Siden selvstændigheden i 1945 har landet (med undtagelse af en kort årrække i 1950'erne) haft et autoritært styre med militæret centralt placeret i både økonomi og politik.

Indonesien rummer enorme forskelle, naturmæssigt, etnisk og mht. økonomisk udvikling. I det indre af Kalimantan og Papua og på flere af de små øer findes folk, der stadig lever som samlere og jægere, mens bønderne på Java og Sumatra i mange generationer har produceret kaffe, ris og sukker til verdensmarkedet.

Navnet Indonesien kommer af gr. indos 'indisk, inder' og nesos 'ø'.

Nationalflag

Flaget blev hejst officielt første gang i 1945. Læs mere om Indonesiens nationalflag.

Geografi

Indonesien er verdens største øgruppe. Den strækker sig 2000 km fra nord til syd og 5100 km — over tre tidszoner — fra vest til øst. Kun 1/5 af det samlede territorium er land. Læs mere om Indonesiens geografi.

Annonce

Etnografi

På de indonesiske øer lever mere end 300 folkeslag. Læs mere om Indonesiens etnografi.

Sprog

Indonesien (Landefakta)
25632731.601.png25658003.601.png
Dansk navnIndonesien
Lokalt navnRepublik Indonesia
Engelsk navnIndonesia
Uafhængighed1945
Areal1.920.000 km2
Indbyggertal (2010)237.600.000
HovedstadJakarta
Sprogindonesisk (bahasa indonesia) (off.), javanesisk, sundanesisk og ca. 250 andre austronesiske sprog
Befolkningmalajer 90% (heriblandt javanesere 39%, sundanesere 16%, maduresere 4%), kinesere 2%, andre (især dajaker og papuanere) 8%
Religionmuslimer 88%, protestanter 5%, katolikker 3%, hinduer 2%, buddhister 1%, andre 1%
Møntenhedrupiah
MøntkodeIDR
Nationalitetsmærke til bilerRI
Nationalitetsmærke til flyPK
Internetdomænenavn.id
BNP pr. indb. (2007)942 $
Middellevetid (2007)mænd 66 år, kvinder 69 år
Indeks for levevilkår (HDI, 2007)0,711
Indeks for levevilkår (position)108

Officielt sprog er indonesisk, bahasa indonesia. Læs mere om Indonesiens sprog.

Religion

Islam er den dominerende religion. Læs mere om Indonesiens religioner.

Forfatning

Republikkens forfatning er fra 1945 med ændringer fra 1950 og 1969. Læs mere om Indonesiens forfatning.

Økonomi

Den økonomiske politik har under Suhartos diktatur (1967-98) været kendetegnet ved konsistens og kontinuitet, hvilket ses som en væsentlig årsag til, at Indonesien har været i stand til at øge levestandarden betragteligt og bevæge sig op i klassen af mellemindkomstlande. Læs mere om Indonesiens økonomi.

Sociale forhold

Fattigdommen er noget reduceret siden 1980'erne takket være den økonomiske vækst. Læs mere om Indonesiens sociale forhold.

Sundhedsforhold

Sundhedstilstanden varierer meget mellem de relativt velstående områder på Java og de mere tilbagestående på Papua. Læs mere om Indonesiens sundhedsforhold.

Militær

Militærets primære rolle er intern sikkerhed og sikring af forbindelserne inden for øriget. Læs mere om Indonesiens militær.

Uddannelse

Indonesien har en seksårig obligatorisk grundskole. Læs mere om Indonesiens uddannelsessystem.

Massemedier

Den hollandske kolonimagt udgav den første avis i slutningen af det 18.årh. Læs mere om Indonesiens massemedier.

Kunst og arkitektur

Der blev først skabt en kunst af betydning i det indonesiske ørige, da indisk kulturpåvirkning gjorde sig gældende fra begyndelsen af 400-t. Læs mere om Indonesiens kunst og arkitektur.

Indonesien.

Indonesien.

Litteratur

Litteraturen før 1945 består primært af malajisk litteratur. Læs mere om Indonesiens litteratur.

Dans

Indonesien har foruden de højtudviklede klassiske danseformer på Java og Bali talrige religiøse og rituelle danse med en stor variation. Læs mere om indonesisk dans.

Musik

I Vesten er Indonesien især kendt for gamelan, men der findes talrige andre musikalske traditioner. Læs mere om Indonesiens musik.

Køkken

Indonesisk kogekunst har mange fællestræk med malajisk og polynesisk køkkenkultur. Læs mere om Indonesiens køkken.

Forhistorie

For mindst 500.000, måske helt op til 1,8 mio. år siden, var øen Java beboet af tidlige mennesker. Læs mere om Indonesiens forhistorie.

Historie

Søfart og handel har været af afgørende betydning for den historiske udvikling i den indonesiske øverden pga. de påvirkninger fra andre kulturer, som de førte med sig. Læs mere om Indonesiens historie.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Antlöv: Indonesien i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=97436