• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Cambodja

Oprindelig forfatter INoerl Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/4155/=ud_a_277847.mp3?revision=2

Cambodja, kongerige i SØ-Asien; 1970-75 Khmerrepublikken, 1975-91 Kampuchéa. Tidligere en del af Fransk Indokina, protektoratet Cambodge. Cambodja er et af verdens fattigste lande. Under Khmer Rouge-regimet (1975-79) førtes en ekstrem samfundspolitik, som krævede store ofre. Det skønnes, at 1-2 mio. mennesker mistede livet. Siden er der foregået en langsom normalisering i landet på trods af en langvarig borgerkrig.

Nationalflag

I 1993 genindførte Cambodja sit gamle flag, som var i brug fra 1948-70. Flaget bygger på ældre flag og viser i midten templet Angkor Vat. Læs videre om Cambodjas nationalflag.

Cambodja (Landefakta)
25632496.601.png25657733.601.png
Dansk navnCambodja
Lokalt navnKampuchea
Engelsk navnCambodia
Uafhængighed9.11.1953 (af Frankrig)
Areal177.000 km2
Indbyggertal (2007)13.900.000
HovedstadPhnom Penh
Sprogkhmer (off.)
Befolkningkhmerer 89%, vietnamesere 5%, kinesere 3%, andre 3%
Religionbuddhister 95%, andre 5%
Møntenhedriel
MøntkodeKHR
Nationalitetsmærke til bilerK
Internetdomænenavn.kh
BNP pr. indb. (2007)356 $
Middellevetid (2007)mænd 53 år, kvinder 60 år
Indeks for levevilkår (HDI, 2007)0,583
Indeks for levevilkår (position)129

Geografi

Cambodja ligger i det tropiske bælte; 3/4 af arealet er lavland omkring Mekongfloden og den store sø Tonle Sap. Læs videre om Cambodjas geografi.

Annonce

Sprog

Cambodjansk eller khmer, som skønsmæssigt tales af 8 mio. mennesker, er nationalsproget i Cambodja og tilhører mon-khmer-klassen inden for de austroasiatiske sprog. Læs videre om Cambodjas sprog.

Religion

Hovedparten af Cambodjas befolkning er theravada-buddhister. Under Khmer Rouge-styret i 1970'erne blev enhver form for religiøs udfoldelse forbudt. Læs videre om religion i Cambodja.

Forfatning

I 1993 vedtog en konstituerende forsamling en ny forfatning, der gjorde Cambodja til et konstitutionelt valgmonarki, og et flerpartisystem blev indført. Læs videre om Cambodjas forfatning.

Kunst og arkitektur

Størstedelen af den overleverede khmerkunst er af religiøs art. De fleste elementer i khmerernes kultur stammer fra Indien. Indisk kosmologi ligger fx til grund for khmerernes tempelkonstruktioner. Læs videre om Cambodjas kunst og arkitektur.

Litteratur

Klassisk cambodjansk litteratur og de folkelige litterære traditioner i Cambodja er påvirket af indiske traditioner og har meget tilfælles med tilsvarende traditioner i Thailand og Laos. Læs videre om Cambodjas litteratur.

Historie

Allerede i det 1. årh. e.Kr. grundlagdes Funan, der lå i det nuværende Cambodja. Dette rige, som bestod til ca. 550 e.Kr., er den tidligst kendte statsdannelse i Sydøstasien. Funan var et blomstrende rige med vel udviklet kunstvandingslandbrug og en livlig handel med Kina og Indien. Læs videre om Cambodjas historie.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Irene Nørlund: Cambodja i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=53716