Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Cambodja - geografi

Oprindelig forfatter INoerl Seneste forfatter Redaktionen

Cambodja ligger i det tropiske bælte; 3/4 af arealet er lavland omkring Mekongfloden og den store sø Tonle Sap. Mellem lavlandet og den ret isolerede kystslette mod sydvest ligger Kardemommebjergene (Kravanh) og Elefantbjergene (Damrei). Lavlandet med det store Mekongdelta mod syd danner en naturlig regional sammenhæng med det sydlige Vietnam.

Befolkning

Data om befolkningsudviklingen er meget usikre. I 1962 var der ca. 6,2 mio. indb.; den første vurdering af indbyggertallet efter Pol Pot-styret er fra 1981, hvor det blev anslået til 6,7 mio. Formodentlig mistede 1-2 mio. mennesker livet i de kaotiske år. I 1993 blev folketallet af visse kilder anslået til 9,7 mio., og er ved folketællingen i 1998 opgjort til ca. 11,5 mio. Næsten 54% er kvinder, hvilket afspejler borgerkrig og folkemord.

Skønsmæssigt 90% tilhører khmerfolket, mens resten udgøres af især kinesiske og vietnamesiske mindretal. I grænseegnene mod Vietnam og Thailand lever forskellige fåtallige stammefolk.

Annonce

Cambodja. Livlig handel med fødevarer et sted i Cambodja. Foto fra ca. 2005.

Cambodja. Livlig handel med fødevarer et sted i Cambodja. Foto fra ca. 2005.

Erhverv og naturgrundlag

Cambodja er først og fremmest et landbrugsland. Den radikale politik under Pol Pot forsøgte at gøre landet selvforsynende ved tvangsudflytning af bybefolkningen og udbygning af kunstvandingsanlæg. Der hersker usikkerhed om, hvad der virkelig skete i perioden, bl.a. med landbrugsudviklingen. I 1966 produceredes ca. 2,5 mio. t ris, men i 1980 kun ca. 1,5 mio. t. Først i 1990'erne er produktionen nået op på førkrigsniveauet, og i 2000 var produktionen oppe på ca. 3,8 mio t.

Landbruget beskæftiger fortsat 80-85% af arbejdsstyrken. Når regntiden begynder i maj, oversvømmes store områder omkring Mekong, og gennem floden Tonle Sab presses vand op til søen Tonle Sap, hvis areal mangedobles. Der er til disse særegne dyrkningsforhold udviklet rissorter med meget lange stængler, floating rice, der høstes fra både. Når vandstanden falder mod slutningen af året, har flodslam gødet den sandede jord og gjort den rede til dyrkning af salgsafgrøder som bomuld, morbærbuske (til silkeorme), tobak, jordnødder, sukkerrør og frugtavl. Ris er dog langt den vigtigste afgrøde. Dyrkningsmetoderne er traditionelle, og hektarudbytterne blandt de laveste i verden.

Kun 1/6 af landet er opdyrket, og store arealer er potentielt landbrugsland. Kun 10% er kunstvandet, og nedbørsafhængigheden er en væsentlig årsag til de lave udbytter.

Hele landbrugssektoren blev hårdt ramt af borgerkrigen, og den udbredte brug af landminer hæmmer genopbygningen på landet. Minerne ligger fortsat spredt over store områder og kræver årligt mange ofre.

Havfiskeri er ikke udbredt, men Tonle Sap og Mekong har store fiskebestande, som udnyttes af især det vietnamesiske mindretal. Under Pol Pots fremmedfjendske regime gik dette fiskeri meget tilbage.

Cirka halvdelen af landet er skovdækket, og især i 1990'erne er udnyttelsen af træreserverne steget kraftigt. Skovhugsten foregår i et tempo, der ikke modsvares af træplantning. Det er bl.a. teaktræ til eksport, og stigningen begunstiges af en mere restriktiv miljøpolitik i nabolandene.

Den industrielle udvikling har været meget begrænset. I Phnom Penh og enkelte provinsbyer er der forarbejdning af landbrugsprodukter, tekstil- og tobaksindustri samt rismøller. Derudover findes en samlefabrik for traktorer og en for køleskabe samt enkelte andre virksomheder, der fremstiller forbrugsvarer.

Udenrigsøkonomi

Cambodjas officielle eksport er meget lille og domineret af træ og enkelte andre råvarer. Importen finansieres for en stor del af international bistandshjælp. Smugling er af betydeligt omfang, især over grænsen til Thailand.

Den store FN-indsats 1991-93, som kostede 3 mia. dollars, førte 22.000 soldater og civile til landet og hjalp til med at etablere en markedsøkonomi. Erhvervsfolk fra især nabolandet Thailand og Singapore investerede i denne situation profitabelt i hoteller, restauranter og turistservice. Bordeller, kriminalitet og inflation var andre resultater af FN-indsatsen. Gennem 1990'erne fortsatte Thailands betydelige investeringer i Cambodja. Bl.a. er der opbygget mange mindre og større virksomheder i brancher som beklædning, tæpper og lædervarer. De udnytter den meget billige arbejdskraft og liberale investeringsregler. Ulandsbistand udgør en stor del af betalingsbalancen, men turistindtægterne har fået øget betydning.

En af verdens store historiske mindesmærker, Angkor Vat-ruinerne, ligger lidt nord for Tonle Sap, 200 km fra Phnom Penh. I 1994 blev et UNESCO-støttet redningsprogram iværksat, og det vurderes, at mere end 500.000 turister årligt besøger lokaliteten.

Læs mere om Cambodja.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Irene Nørlund: Cambodja - geografi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=53718