Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bangka

Oprindelig forfatter HAntl Seneste forfatter Redaktionen

Bangka, Pulau Bangka, indonesisk ø, strategisk beliggende mellem Sumatra og Borneo; 11.400 km2, 660.700 indb. (2010). Øen udgør en sydlig fortsættelse af den mineralrige bjergkæde på Malaccahalvøen. Bangka-tin har siden 1700-t. været regnet for det fineste i verden, og sammen med naboøen Belitung var Bangka en af hovedkilderne til de hollandske koloniselskabers overskud. Den industrielle mineproduktion har medført rydning af regnskoven og en stor immigration af kinesiske arbejdere. Med udtømningen af tinlejerne søges øen opbygget som feriemål for især asiatiske turister.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Antlöv: Bangka i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=43824