Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bandaøerne

Oprindelig forfatter HAntl Seneste forfatter Redaktionen

Bandaøerne, Kepulauan Banda, lille øgruppe i Molukkerne i det østlige Indonesien; 60 km2, 155.000 indb. (1992). Øerne er et af de oprindelige voksesteder for muskatplanten, som var en vigtig handelsvare i 1600- og 1700-t. På grund af muskatdyrkningen sloges flere kolonimagter om øgruppen, og hollænderne dræbte i 1621 næsten hele befolkningen - blot ét eksempel på øernes uhyre blodige kolonihistorie. Med faldet i muskatprisen i 1900-t. er øerne blevet mindre interessante, og befolkningen, efterkommere af indførte slaver fra Java, ernærer sig ved fiskeri og fortsat muskatdyrkning. Øerne søges af et stigende antal turister.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Antlöv: Bandaøerne i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=43737