Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Østtimor

Oprindelige forfattere ABN, Ceder, CFP, Folke, HAntl og JRisc Seneste forfatter Redaktionen

Østtimor, Timor Lorosae, selvstændig republik, der udgør den nordøstlige del af den i øvrigt indonesiske ø Timor nord for Australien. Hovedstaden Dili har ca. 60.000 indb. (2006). Østtimor er et af verdens yngste lande; det opnåede fuld selvstændighed fra Indonesien i 2002.

Østtimor (Landefakta)
25633011.601.png25658336.601.png
Dansk navnØsttimor
Lokalt navnTimor Lorosae
Engelsk navnEast Timor
Areal14.609 km2
Indbyggertal (2013)1.170.000
HovedstadDali
Sprogportugisisk og tetum (off.)
Religionkatolikker 80%, andre 20%
MøntenhedUS dollar
MøntkodeUSD
Nationalitetsmærke til bilerTL
Internetdomænenavn.tl
BNP pr. indb. (2007)338 $
Middellevetid (2005)mænd 54 år, kvinder 56 år
Indeks for levevilkår (HDI, 2007)0,512
Indeks for levevilkår (position)142

Østtimor er tørt og bjergrigt; Tata Mai Lau er 2963 m. Bjergene strækker sig ud mod kysten, og store områder er svært tilgængelige. Ambeno, der er en del af Østtimor, ligger som en enklave i Vesttimor. Klimaet er tropisk med en lang tørtid (marts-november), og der kan kun høstes en gang om året; der dyrkes hovedsagelig majs, søde kartofler og ris samt kaffe og kopra til eksport. Store dele af den beskedne industrisektor, fortrinsvis fremstilling af simple forbrugsvarer, blev ødelagt i 1999 af indonesiske militser, men dele er blevet genopbygget med international bistand.

Der er fundet olie i Timorhavet ud for sydkysten, og udnyttelsen blev indledt i 2004; der er blevet indgået en aftale med Australien om den fremtidige olieudvinding Også turismen har været stærkt begrænset. Befolkningen udgøres af et dusintal austronesiske grupper, hvoraf den største er tetum. Et flertal er kristne med stærke indslag af traditionel tro.

Annonce

Sprog

Portugisisk er det tidligere koloniseringssprog, mens indonesisk i anden halvdel af 1900-t. vandt indpas som okkupationsmagtens sprog. Langt størstedelen af Østtimors oprindelige befolkning taler forskellige vestaustronesiske sprog, herunder tetum, mambai og galoki. Især på den allerøstligste del af øen er der imidlertid identificeret små grupper, der taler eller tidligere talte papuasprog, såsom makasai, fataluku, kemak og bunak.

Nationalflag

Flaget indførtes ved uafhængighedsproklamationen 28.11.1975. Sort skal symbolisere 400 års kolonivælde, det gule pilehoved kampen for uafhængighed. Rødt står for det blod, som er udgydt af Østtimors befolkning. Den hvide stjerne symboliserer håbet for fremtiden.

Historie

I 1520 ankom portugiserne til øen, og i 1613 fulgte hollænderne; de tog Timors vestlige del i besiddelse, mens portugiserne beholdt kontrollen over den østlige. Delingen mellem de to kolonimagter blev formaliseret ved en aftale i 1859. De nuværende grænser blev fastlagt i 1914.

Timor blev besat af japanerne under 2. Verdenskrig. Efter krigen blev den vestlige del i 1949 indlemmet i Indonesien, mens Østtimor forblev en portugisisk koloni. Det portugisiske kolonirige blev opløst i 1975, og 28/11 erklærede Østtimor sig for selvstændigt under ledelse af uafhængighedsbevægelsen Fretilin. Blot ni dage senere invaderede Indonesien imidlertid det nye land, som året efter blev en indonesisk provins under navnet Timor Timur. Indlemmelsen blev aldrig internationalt anerkendt. Fretilin indledte væbnet kamp mod indoneserne, og op mod 200.000 menes at være døde som følge af den blodige borgerkrig.

Østtimor. Uafhængighedsfest, 19.5.2002.

Østtimor. Uafhængighedsfest, 19.5.2002.

Efter Suhartoregimets fald i 1998 indvilligede Indonesien i at lade østtimorianerne stemme om områdets fremtidige status. Ved den FN-overvågede folkeafstemning i august 1999 stemte 78,5% for selvstændighed. Nu fulgte voldsomme optøjer iscenesat af proindonesiske militser, hvilket fremtvang en FN-intervention; flere hundredtusinde østtimorianere var da drevet på flugt. I oktober 1999 anerkendte Indonesien Østtimors selvstændighed.

Østtimor blev efter en overgangsperiode under FN-administration fuldstændig selvstændigt i 2002. Bagved lå et omfattende og velgennemført forarbejde fra FN-organer samlet i UNTAET, United Nations Transitional Administration in East Timor. Den tidligere oprørsleder Xanana Gusmão blev samme år overbevisende valgt til landets første præsident. De sidste australske fredsbevarende styrker forlod landet i 2005. I foråret 2006 kom det imidlertid til udbredte uroligheder. Premierminister Mari Alkatiri trådte tilbage og blev efterfulgt af José Ramos-Horta,som i 2007 blev valgt til præsident mens Xanana Gusmão blev premierminister. Udnævnelsen af Gusmão udløste omfattende uroligheder. Ramos-Horta var mål for et attentatforsøg i 2008, hvor han blev alvorligt såret.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Bo Nygaard, Sven Cederroth, Christian Fogd Pedersen, Hans Folke, Hans Antlöv, Jørgen Rischel: Østtimor i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=185260